Afdelingsdirektør, Kredit Ejendomme Erhverv

Submit application Ongoing interviews Created 26. March 2026

Har du interesse for samspillet mellem ledelse, kredit og forretning, så er det dig vi leder efter til jobbet som afdelingsdirektør i Kredit Ejendomme Erhverv. Jobbet byder på en alsidig og indflydelsesrig hverdag, der giver indsigt i det professionelle danske ejendomsmarked på et niveau, som ikke findes mange steder i banksektoren.

Jobbet

I jobbet vil du skulle sikre effektiv kreditbehandling med høj kvalitet, løbende kompetenceudvikle dine medarbejdere samt bidrage til videndeling i Jyske Bank koncernen generelt om ejendomsfinansiering.

Du vil derudover komme til at bevilge ejendomsfinansiering indenfor egen beføjelse.

Du leverer resultater i jobbet, når du:

  • Er med til at flytte Kredit Ejendomme Erhverv til næste niveau ift. at understøtte koncernens strategi på det professionelle ejendomsmarked.
  • Motiverer og inspirerer dine medarbejdere og formår at fokusere på trivsel, gode præstationer og udvikling.
  • Sikrer hurtige og korrekte kreditbehandlinger af sager inden for egen høje bevillingsbeføjelse.
  • Skaber sunde relationer i kreditenheden og med enhedens interessenter - internt som eksternt. Du tager stort ansvar for at opretholde den gode kontakt til bankens afdelinger med henblik på sparring, kompetenceudvikling mv.
  • Bidrager til tværgående strategiske projekter og håndterer revisions- og compliancekrav med struktur og professionalisme, herunder dialog med Finanstilsynet.

Uagtet din geografiske bopæl så forventer vi, at du arbejder fra kontoret i Silkeborg minimum tre dage om ugen. Ligeledes er det forventningen, at du er et kendt ansigt på lokationen i København.

Om afdelingen

Kredit Ejendomme Erhverv består af i alt 9 medarbejdere. Det er en afdeling, der er fordelt på to lokationer, henholdsvis i København og Silkeborg.

Medarbejderne arbejder alle med kreditrådgivning og relaterede opgaver, og du skal se frem til at arbejde sammen med nogle af Danmarks dygtigste kreditrådgivere. Derudover er et af kendetegnene for afdelingen et stort fokus på samarbejdet med vores gode kollegaer i Jyske Banks erhvervsafdelinger. Det tætte samarbejde gør, at vi kan holde kredit og forretning i balance og arbejde efter samme strategiske mål.

Kredit Ejendomme Erhverv er en del af koncernens kreditenhed med 160 medarbejdere fordelt på flere forskellige afdelinger herunder blandt andet Kredit Privat, Kredit Erhverv, Regnskab og Rating, Kredit Risiko, Ejendomsvurdering mfl. Du bliver derfor en del af en velfungerende værdikæde og har rig mulighed for sparring med dygtige ledelseskollegaer.

Din profil

Det er helt centralt, at du har en solid bank- eller realkrediterfaring med dig i rygsækken, og derudover har arbejdet med kredithåndværket – enten som en del af en kreditorganisation eller som indstiller af kreditsager.

Derudover øger erfaring med ledelse dine chancer for at trives i rollen, da jobbet i høj grad handler om at nå mål gennem andre.

Hvad tilbyder vi?

  • En enormt spændende rolle hvor du er tæt på beslutningerne.
  • Mulighed for at bidrage til fremtidens kreditgivning.
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger samt en uformel og målrettet kultur.
  • At du indgår i Kredits ledernetværk hvor vi har fokus på ledelsesudvikling og sparring.

Vi holder samtaler løbende, hvorfor vi tillader os at fjerne opslaget, når vi har fundet vores kommende kollega.

Senior HR Partner, Birgitte Schøler, vil i samarbejde med Områdedirektør, Hans Thiel-Nielsen, håndtere din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Områdedirektør, Hans Thiel-Nielsen, på tlf. 20414624

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jyske Bank
Vestergade 8-10, 8600 Silkeborg Visit website
Contact person
Hans Thiel-Nielsen
Application deadline
Ongoing interviews Afdelingsdirektør, Kredit Ejendomme Erhverv

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent