Erhvervspartner, Internationalt Erhverv til Erhvervscenter Nordjylland
Vi søger en energisk og udadvendt erhvervspartner, der har lyst til at tage ansvar for og videreudvikle en interessant portefølje af erhvervskunder inden for kundesegmentet Internationalt Erhverv og aktivt opsøge nye.
Med afsæt i vores strategi driver vi et stort og attraktivt markedsområde i hele Nordjylland. Vi har en klar strategi om at øge vores markedsposition. Din primære arbejdsplads vil være i Aalborg, men du vil dække flere af bankens lokationer i Nordjylland. En væsentlig opgave vil være det opsøgende relationsarbejde i markedsområdet. Vi leverer i dag en høj kvalitet og bliver af kunderne opfattet som værende en nærværende og personlig forretningspartner, og vi arbejder strategisk med at være erhvervslivets foretrukne valg.
I rollen som erhvervspartner med fokus på internationalt erhverv lever du op til vores målsætning, herunder rådgiver og udfordrer du kunderne strategisk, er synlig i relevante erhvervsnetværk og systematisk opsøger og tiltrækker nye erhvervskunder. Du omsætter bankens koncepter, således de skaber værdi og giver ekstraordinære kundeoplevelser.
Jobbet
Du lykkes i jobbet, når du:
- er ambitiøs og fokuserer på at skabe den bedst mulige kundeoplevelse,
- udfordrer strategisk og er der, hvor det skaber værdi for kunden,
- bidrager til at kunderne oplever at blive udfordret, da vi tror på, at det er med til at understøtte kundeoplevelsen og dermed bidrager til øget kundetilfredshed,
- finder det naturligt ved egen kraft at arbejde målrettet mod potentielle kunder,
- arbejder struktureret med forberedelse og aktivitet rundt omkring egne kunder og kundeemner.
Der er tale om et job, hvor der er stor indflydelse på egen arbejdsdag. Da de opsøgende aktiviteter er en del af jobbet, er vi meget interesseret i, hvordan du skaber resultater via relationer og netværk.
I dagligdagen samarbejder du med erhvervsrådgiveren i et kundevendt team omkring kunderne, hvor du viser dine gode evner til kommunikation og en struktureret tilgang til opgaveløsningen.
Som områdets dygtigste erhvervspartner
- skaber du relationer og sælger koncernen over for nye erhvervskunder gennem dit opsøgende arbejde, og har en bred erhvervsfaglig interesse
- viser du indsigt i kundernes værdikæde samt bruger dine evner og din personlighed, når du indgår i dialog med virksomhedslederne om finansielle forhold og samtidig udfordrer virksomhederne strategisk
- kreditvurderer du komplekse koncerner og ser salgsmuligheder uden at gå på kompromis med Jyske Bank-koncernens kreditpolitik
- ser du forandringer som muligheder, og du sætter klare mål for din udvikling
- indgår du naturligt i et forpligtende og inspirerende samarbejde i teamet og afdelingen
- involverer du bankens specialister på en række områder for at understøtte en høj faglighed
- har du en professionel og positiv fremtoning, der skaber god energi hos både kunder og kolleger
Erhvervscenter Nordjylland - høj faglighed og professionalisme med glimt i øjet
I Erhvervscenter Nordjylland bliver du kollega med 31 dygtige og topmotiverede medarbejdere – målet er at være det foretrukne valg, skabe resultater i top målt mod bankens erhvervsafdelinger og have det sjovt, mens vi går på arbejde.
Vi har afdelinger i henholdsvis Hjørring, Frederikshavn, Hirtshals, Skagen og Aalborg og arbejder ud fra den afdeling, der giver bedst mening ift. kunder, mødeaktivitet og samarbejde. Vi tror på frihed under ansvar og sikrer den fleksibilitet, der er behov for i en moderne hverdag.
Vi er engagerede og forventer alle tænker i forretningsudvikling, sikrer fremdrift og leverer resultater. Selvom vi er dybt professionelle, så er vi uhøjtidelige og når vi når vores mål, fejrer vi vores resultater sammen som et team.
At have Privat, Private Banking og Erhvervscenteret på samme adresse giver en anderledes mulighed for at arbejde sammen rundt om kunden – både dem som allerede er kunder og nye potentielle emner. Vi gør meget i afdelingen for at videndele på tværs og skabe sammenhængskraft, så vi giver en professionel oplevelse, når kunderne møder Jyske Bank.
Vi ser frem til at høre fra dig!