Finanskandidaten søger finansiel rådgiver til Lån og Spar – Falkoner, Frederiksberg

Submit application Ongoing interviews Created 27. May 2026

Få tid til helhedsrådgivning og stærke relationer i en afdeling med 10 gode kolleger, som har en sjov, samarbejdende og energisk dynamik i hverdagen.

Vi har gode kunder, som typisk er akademikere. Fordi vi har høj lokal beslutningskraft og tydelige rammer, kan vi i afdelingen godkende 80% af vores sager selv.

 

I vores afdeling centralt på Frederiksberg, søger vi dig, der er en holdspiller og har mod på at tage ansvar for de gode sager og relationer til kunderne, som stiller høje krav til vores helhedsrådgivning.

Vi søger dig som allerede er uddannet rådgiver og gerne har erfaring herefter. Om du har mange års erfaring herefter, er ikke så væsentligt. Det er mere afgørende, at du er klar på at møde vores gode kunder og kan tage ansvar for egen portefølje og dialogen med nye kunder, som søger os. Vi har stor faglighed og skal nok støtte din udvikling og dine interesser inden for faget, også hvis du kommer med længere erfaring.

Vi har dog også plads på holdet til en enkelt profil med anden finansiel erfaring, fx. fra mægler, pension, ejendoms eller forsikringsbranchen, som kan se sig selv som finansiel rådgiver efter et kortere uddannelsesforløb på 6 mdr.

 

Hos os får du ansvar for din egen portefølje af gode privatkunder og en hverdag, hvor du har både tid og mandat til at levere helhedsrådgivning i øjenhøjde.

 

Din hverdag hos os

Som finansiel rådgiver i Rådgivnings Center Falkoner får du en central rolle i rådgivningen af privatkunder med fokus på deres samlede økonomi.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Have ansvar for egen kundeportefølje med gode og loyale kunder
  • Afholde kundemøder og yde helhedsrådgivning inden for bolig, pension, investering og forsikring
  • Foretage kreditvurdering og finde langsigtede løsninger, der skaber værdi for både kunden og banken
  • Pleje eksisterende kunderelationer og bidrage til at skabe nye gode relationer
  • Bidrage aktivt til den gode stemning og samarbejdskultur i afdelingen

Du har stor frihed til selv at tilrettelægge din hverdag og fokusere på det, der skaber de bedste kundeoplevelser.


Hvad lægger vi vægt på?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet finansiel rådgiver
  • Har erfaring fra et lignende job i bank eller anden finansiel institution
  • Trives med ansvar for egen portefølje og motiveres af relationel rådgivning
  • Arbejder struktureret, ansvarligt og med høj faglighed
  • Har lyst til at være en del af et team, hvor hjælpsomhed og samarbejde er en selvfølge


Om afdelingen – Rådgivnings Center Falkoner

Du bliver en del af en afdeling med 10 engagerede kollegerRolighedsvej på Frederiksberg, tæt på metro.

Vi er et stærkt team med:

  • Højt humør og stærkt sammenhold
  • En kultur præget af hjælpsomhed, tillid og teamspirit
  • God balance og fleksibilitet mellem privatliv og arbejdsliv
  • En afdeling med gode forretningsmæssige resultater og høj trivsel

Kort sagt: et dejligt sted at være – både fagligt og menneskeligt.

 

Vil du i dialog med os omkring stillingen?

Du behøver ikke skrive en motiveret ansøgning – upload blot dit CV.

Har du lyst, er du velkommen til at tilføje et par linjer om din motivation direkte i CV’et.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores eksterne rekrutteringspartner fra Finanskandidaten, Nanna Boye Nielsen på tlf. 61778090

Lån og Spar bank
Rolighedsvej 6, 1958 Frederiksberg Visit website
Contact person
Nanna Boye Nielsen 61778090 Nanna@finanskandidaten.dk
Application deadline
Ongoing interviews Privatrådgiver
Lån og Spar bank video

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent