Finanskandidaten søger kunderådgiver med lyst til nye kunder til Fynske Bank i Assens

Submit application Ongoing interviews Created 14. May 2025

Vil du med ud og møde vores nye og eksisterende kunder når vi deler fondsmidler ud til gode lokale initiativer?

Vi udvider holdet i byens bedste bank, og søger dig til at tage godt imod vores nye kunder med god kompetent rådgivning og langvarige relationer.

I Fynske Bank prioriterer vi de nære kunderelationer gennem personlig og skræddersyet rådgivning. Og lige nu har du muligheden for et spændende job med gode kolleger, samt korte beslutningsveje og stor fleksibilitet.

Vi søger:

Til vores afdeling i Assens leder vi nemlig efter en ny kollega, der har lyst til at være en del af vores team. Afdelingen ligger centralt i byen og består af 9 passionerede og kompetente medarbejdere. Vi værdsætter et godt fællesskab, har højt til loftet og tilbyder fleksible rammer. Du vil få ansvaret for en mindre kundeportefølje, og det er vigtigt, at du har lyst til at tiltrække nye kunder fra hele Vestfyn og hjælpe afdelingen med yderligere vækst.

Du må gerne have ambitioner eller interesse for et ansvarsområde – Vi støtter dine udviklingsønsker og interesser. Det vigtigste for os er at du ønsker at skabe relationer til dine kunder og bidrager til det gode fællesskab i afdelingen.

Assens afdeling er en del af Region Odense, som omfatter 3 afdelinger (Nyborg, Assens og Odense) med i alt ca. 35 motiverede medarbejdere, hvor arbejdsglæden er i top.

Om jobbet

I din rolle som kunderådgiver er det afgørende at levere kvalificeret sparring og rådgivning til vores kunder gennem vores unikke rådgivningskoncept. En central del af jobbet er at tage ansvar for at opbygge din egen portefølje ved at tage imod nye kunder. Det indebærer, at du proaktivt holder møder, går forrest i vores initiativer og sikrer, at vi effektivt håndterer nye kundehenvendelser. Du fokuserer også på at identificere muligheder i kundernes økonomi samt vedligeholde og udvikle din eksisterende portefølje. Dine evner til at forstå kundernes behov og levere skræddersyede løsninger vil være nøglen til succes i denne rolle.

Dine kompetencer:

Du har en finansiel uddannelse og er godt fagligt funderet med relevant erfaring inden for boligfinansiering, investering, pension og daglig økonomi. Du brænder for at skabe gode kundeoplevelser og trives i et miljø, hvor fokus er på at udvikle afdelingen og nå fælles mål.

Vi lægger vægt på, at du:

- Dyrker godt købmandskab og finder løsninger, der skaber værdi for både kunder og banken.

- Er opsøgende og kan lide at tale med mennesker.

- Er handlingsorienteret og stærk i din kreditbehandling.

- Er nærværende, udadvendt, har god energi og et godt humør.

Kort om Fynske Bank

Vi er lokalt forankret på Fyn, i Trekantområdet og i Aarhus, med hovedkontor i Svendborg. Fynske Bank oplever vækst i både antallet af nye kunder og i den samlede forretning.

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:

- Troværdighed

- Nærvær

- Købmandskab

- Fremsyn

Vores værdier er en del af hverdagen, og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Er du klar til at ansøge?

Du behøver ikke at sende os dit CV og ansøgning - hvis du er nysgerrig på jobbet, så hører vi i første omgang gerne fra dig. Vi tilbyder naturligvis fuld diskretion og aftaler et tidspunkt som passer dig for første nysgerrige dialog via tlf.

Ræk ud til rekrutteringspartner fra Finanskandidaten, Louise Petersen på tlf. 28298014 (en SMS er også velkommen) eller på mail louise@finanskandidaten.dk

Du er naturligvis også velkommen til at søge på klassisk vis via ansøgningsknappen.

Fynske Bank
Østergade 42, 5610 Assens Visit website
Contact person
Louise Janning Petersen 28298014 Louise@finanskandidaten.dk
Application deadline
Ongoing interviews Privatrådgiver til Assens

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent