Finanskandidaten søger to erfarne rådgivere til at udvikle og drive fremtidens personalebank i Fynske Bank

Submit application Ongoing interviews Created 5. May 2025

Er du en erfaren, selvstændig og proaktiv rådgiver, som har en interesse i at være med til at forretningsudvikle og konceptudvikle fremtidens personalebank i en bank med høj vækst og en ambitiøs vision?

Du værdsætter relations dannelse og sætter en ære i at yde dine kollegaer en god og kompetent helhedsrådgivning, med stor diskretion. Vores ambition er at skabe fremtidens personalebank i Fynske Bank, som opfylder vores medarbejderes drømme og behov.

Om afdelingen

I Fynske Bank er vi i dag mere end 200 medarbejdere og fortsætter vores vækst på både medarbejder og kundesiden.

Vi er inde i en særdeles positiv udvikling med en dedikeret vækststrategi, hvor mange nye kunder finder vej til banken. Af samme årsag har vi over de seneste to år budt velkommen til flere nye kolleger, hvorfor aktivitetsniveauet og rådgivningsbehovet hos bankens kolleger er stigende. Vi har en ambition om at udvikle og styrke rådgivningen af vores medarbejdere yderligere, og vi søger derfor to kunderådgivere, som vil gå forrest i denne udvikling, og som vil være med til at levere den gode proaktive kundeoplevelse for bankens medarbejdere.

Fynske Banks personalebank er en digital enhed, som er organiseret i vores kundecenter i Cortex Park Odense. Kundeporteføljen består af mere end 200 medarbejdere og deres familier; pensionerede medarbejdere fra banken og medarbejdere fra bankens leasingselskab, Leasing Fyn.

 

Om jobbet 

Vi ønsker at skabe den bedst mulige proaktive kundeoplevelse for bankens medarbejdere og deres familier igennem en personlig, nærværende og kompetent rådgivning. Dine kunder vil være bankens medarbejdere fra hele vores markedsområde, hvorfor du får en unik mulighed for at yde kompleks sparring og rådgivning overfor forskellige kundetyper, hvoraf flere i forvejen har en økonomisk/bankfaglig viden og andre en basal økonomisk forståelse, og har gode formuer.

 

Om dig 

Du arbejder i dag som rådgiver, har en finansiel uddannelse og er stærkt faglig funderet med relevant erfaring indenfor boligfinansiering, investering, pension og daglig økonomi. Du skal brænde for den gode kundeoplevelse og at yde helhedsrådgivning, herunder at afdække dine kunders værdier, drømme og behov.

Vi lægger vægt på, at du: 

•    Er proaktiv, opsøgende og udadvendt overfor dine kolleger/kunder. 

•    Finder det naturligt at opbygge relationer og samarbejde med kolleger, herunder at pleje og udvikle deres private økonomi.

•    Ser der som en spændende mulighed at være med til at udvikle Fynske Banks personalebank.

•    Er nærværende og brænder for at give dine kolleger den bedste kundeoplevelse.

Du får din daglige gang i vores kundecenter i Cortex Park, som er beliggende i Odenses nye og spændende kvarter. Afdelingen er placeret ideelt i forhold til motorvejen, så du nemt og hurtigt kan komme til og fra arbejde. Vi har en god kantine og et godt socialt arbejdsmiljø med højt til loftet og rammerne til at fordybe sig i mange spændende udviklingsopgaver. Fleksible arbejdstider kan aftales.

 

Mere om Fynske Bank

Vi er lokalt baseret på Fyn, i Trekantområdet og i Aarhus med hovedkontoret beliggende i Svendborg. Fynske Bank vækster i såvel antallet af nye kunder som på den samlede forretning.

Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:

•    Troværdighed

•    Nærvær

•    Købmandskab 

•    Fremsyn

Vores værdier leves i hverdagen, og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.

Ansøgning 

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at kontakte rekrutteringspartner fra Finanskandidaten, Lone Hilming på tlf. 24647722 eller mail: lone@finanskandidaten.dk

Du behøver ikke at sende CV og ansøgning først – vi aftaler gerne en indledende dialog og fortæller mere om rollen og hører hvad du lægger vægt på. 

Kontakt os snarest muligt. Vi holder løbende samtaler.

Fynske Bank
Cortex Park Vest 4, 5230 Odense M, Visit website
Contact person
Lone Hilming 24647722 lone@finanskandidaten.dk
Application deadline
Ongoing interviews Rådgivere
Fynske Bank  video

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent