Forretningsudvikler til obligationsmarkedet, regulering & realkredit

Submit application Application deadline 19. June 2026 Created 28. May 2026

Vil du arbejde tæt på maskinrummet bag dansk realkredit og være med til at udvikle de processer og systemer, der sikrer Jyske Realkredits adgang til kapitalmarkederne? 

Har du lyst til at drive implementering af regulering i krydsfeltet mellem forretning, IT, obligationsmarkedet og markedsinfrastruktur? 

Så kan det være dig, vi søger til en central rolle i Jyske Realkredit. 

Om jobbet 

Du bliver en nøgleperson i udviklingen af Jyske Realkredits område for værdipapirer og kapitalmarkeder, hvor nye regulatoriske krav og ændringer i markedsinfrastrukturen skaber en omfattende udviklingsagenda. 

Som forretningsanalytiker får du ansvar for at analysere, afklare og implementere ændringer relateret til obligationsudstedelse, settlement-processer, værdipapirer og markedsinfrastruktur.

Rollen kombinerer implementering af regulering med udvikling af processer og systemunderstøttelse på tværs af forretning og IT. 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med specialister inden for kapitalmarkeder, IT-udviklere, bankcentraler, Euronext og øvrige aktører i den finansielle sektor.

De kommende år vil være præget af større ændringer i markedsinfrastrukturen, hvor processer, systemer og samarbejdsflader skal tilpasses nye krav og standarder. 

Dine primære opgaver bliver at: 

  • Drive analyse og implementering af udviklingsinitiativer relateret til obligationsudstedelse, værdipapirer og markedsinfrastruktur 
  • Sikre implementering og forankring af regulatoriske ændringer på tværs af forretning og IT 
  • Koordinere udvikling og implementering med interne og eksterne interessenter 
  • Omsætte komplekse regulatoriske og markedsmæssige krav til konkrete løsninger og processer 
  • Bidrage til udviklingen af systemer og arbejdsgange, der understøtter Jyske Realkredits adgang til kapitalmarkederne.

Du bliver en del af et område med høj kompleksitet og stor forretningsmæssig betydning, hvor du får reel mulighed for at bidrage til både retning og løsninger. 

Om dig 

Vi forestiller os, at du: 

  • Har erfaring med værdipapirer, kapitalmarkeder eller implementering af regulering 
  • Trives med at drive opgaver fra analyse og afklaring til implementering og forankring 
  • Motiveres af samspillet mellem regulering, obligationsmarkedet og systemunderstøttelse 
  • Kan skabe fremdrift i et område med mange afhængigheder og interessenter 
  • Er analytisk stærk og evner at omsætte kompleksitet til konkrete løsninger 
  • Har en relevant videregående uddannelse eller erfaring, der matcher rollen.

Om os 

Du bliver en del af fonds- og fundingområdet i Jyske Realkredit, hvor vi arbejder med finansieringssiden fra A til Z i tæt samarbejde mellem forretning og IT. 

Vi er en relativt lille organisation med korte beslutningsveje og stor grad af ansvar til den enkelte. Det giver gode muligheder for både faglig udvikling og reel indflydelse på de løsninger, vi udvikler. 

Samtidig indgår vi i Jyske Bank-koncernen, hvor du får et tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen. 

Ansøgning 

Er du interesseret i jobbet, så send os din ansøgning og CV. 

Ansøgningsfrist: 19. juni 2026. 

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Jyske Bank
Kalvebod Brygge, 1560 København Visit website
Contact person
Søren Winkler 21216298
Application deadline
19. June 2026 Forretningsudvikler

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent