Marketing Automation Specialist

Submit application Ongoing interviews Created 9. March 2026

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem data, teknologi og kommercielt salg, og være med til at sikre, at vores kunder møder de rigtige produkter på de rigtige tidspunkter?

Vi søger en Marketing Automation Specialist, der vil spille en central rolle i udviklingen af vores digitale salgsindsats. Du kommer til at arbejde tæt med data, målgrupper og kunderejser og bidrage direkte til at omsætte indsigt til målbare forretningsresultater.

Om rollen

Som Marketing Automation Specialist arbejder du med at udvikle, eksekvere og optimere datadrevne salgs- og relationsflows på tværs af digitale kanaler. Dit fokus er at matche kundernes behov og livssituation med relevante produkter baseret på data, adfærd og segmentering.

Du bliver en del af afdelingen Digital Marketing og Salg, hvor marketing automation fungerer som motoren i arbejdet med relationer, gentagne salg og kommerciel effekt på tværs af kunderejsen. Samtidig indgår du i et større fællesskab på tværs af Jyske Bank, hvor kompetencer inden for brand, kommunikation, analyse, performance, events og forretningsudvikling spiller tæt sammen. Her lykkes vi ikke alene, men sammen.

Dine primære opgaver

  • Udvikle og drifte automatiserede kunderejser og salgsflows baseret på data og segmentering
  • Arbejde med segmentering, lead scoring og målgrupper for at øge relevans og konvertering
  • Aktivere produkt- og kundedata i digitale kanaler med fokus på salg og fastholdelse
  • Optimere eksisterende flows gennem analyse, test og løbende forbedringer (fx CTR, CVR og effekt)
  • Samarbejde tæt med forretningen, dataressourcer og øvrige specialister i Digital Marketing og Salg
  • Bidrage til struktur, governance og dokumentation inden for marketing automation

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med marketing automation og datadrevet digital kommunikation
  • Er erfaren i arbejdet med segmentering, kundedata og kommercielle kundeindsigter
  • Har forståelse for digitale kunderejser og sammenhængen mellem marketing, salg og forretning
  • Arbejder struktureret og trives med både analyse og eksekvering
  • Kan omsætte komplekse data til konkrete tiltag, der skaber værdi for både kunder og forretning

Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til finansbranchen. Ligesom det vil være et plus, hvis du har kendskab til værktøjet SAS CI 360 eller andre lignende CRM- eller marketing automation-platforme. Det vigtigste er dog, at du har arbejdet i et miljø med fokus på digitalt salg og performance, og evner at tænke både datadrevet og kommercielt.

Om afdelingen Digital Marketing og Salg

Digital Marketing og Salg er en nyere og strategisk vigtig afdeling i Jyske Bank med en central rolle i bankens digitale vækstrejse. Her får du en unik mulighed for at være med til at sætte dit eget præg på, hvordan vi arbejder med digitalt salg og performance. Afdelingen er en del af en større enhed, der arbejder med kommunikation, branding og marketing.

I hele enheden har vi en kultur med plads til gode idéer og høj faglighed på tværs. Tonen er venlig og uhøjtidelig, og vi ser forskelligheder som en styrke. Samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og vi hjælper hinanden med at nå i mål. 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en afdeling, Digital Marketing og Salg, der primært er lokaliseret i Silkeborg. Du bliver en del af en afdeling på mere end 15 kolleger, der arbejder tværorganisatorisk og er sammensat af forskellige fagligheder. Du vil hurtigt opbygge et stort netværk på tværs af organisationen som er en nødvendighed for at kunne løse de komplekse opgaver. Du vil få:

  • En central rolle i udviklingen af digitalt salg og marketing automation
  • Mulighed for at arbejde tæt på forretningen og se direkte effekt af dit arbejde
  • Et fagligt miljø med specialister inden for digitalt salg, data og marketing
  • Stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med målgrupper, kunderejser og produktmatch fremadrettet
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig udvikling og tydelige mål
  • En arbejdsplads, hvor kompetence, tillid og engagement er i højsædet. Jyske Bank har et solidt finansielt fundament med fokus på det danske marked. Vi er en af Danmarks største banker med ca. 3.900 kollegaer og omkring 140.000 aktionærer

Ansøgningsfrist

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Der bliver afholdt samtaler løbende og vi fjerner opslaget, når vi har fundet de rigtige kandidater.

Jyske Bank
Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg Visit website
Contact person
Peter Løbner
Application deadline
Ongoing interviews Marketing Automation Specialist

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent