Relationship Manager – Large Real Estate

Submit application Application deadline 5. June 2026 Created 27. May 2026

Har du lyst til at arbejde med nogle af de største ejendomskunder i Danske Bank koncernen? 

Brænder du for at skabe stærke kunderelationer og levere en høj kvalitet – hver eneste gang? Så er du måske vores nye kollega i Large Real Estate. 

 

En vigtig rolle i et stærkt team 

Som Relationship Manager bliver du assisterende kundeansvarlig for en portefølje af nogle af de største og mest komplekse ejendomskunder – herunder familieejede, fondsejede, børsnoterede samt danske og internationale kapitalfonde. Du arbejder tæt sammen med vores Senior Relationship Managers og kundeteam på tværs af organisationen. 

Du får en central rolle i at drive den daglige kundedialog, understøtte det langsigtede samarbejde og sikre, at kunderne oplever professionel og værdiskabende rådgivning. 

Storkunder Ejendomme er en afdeling med højt fokus på læring og udvikling. Stillingen er kompleks og der vil være meget nyt at lære med gode muligheder for at opbygge stærke kompetencer. Vi går op i både din faglige og personlige udvikling og aktivt understøtter, at du udvikler dig i rollen og i din karriere. 

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte 

  • Beskrivelse og vurdering af virksomheders finansielle og forretningsmæssige risiko 
  • Udarbejdelse af kreditanalyser og beslutningsgrundlag 
  • Udarbejdelse af kreditindstillinger og gennemførsel af lånesager fra A til Z 
  • Kundekontakt pr. telefon, mail og mødedeltagelse ved behov 
  • Opfølgning på aftaler og planer, så kunderne får en skræddersyet rådgivning 
  • Samarbejde på tværs af supportfunktioner, kredit, vurderingscenter og specialister 

 

Hvem er du? 

Vi leder efter en dygtig teamplayer, der: 

  • Har en finansiel/økonomisk uddannelse eller relevant erfaring 
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og holder overblikket – selv når der er mange opgaver 
  • Tager initiativ og har et positivt udsyn 
  • Leverer kundeoplevelser af høj kvalitet og formår at sætte sig ind i kundernes behov 
  • Evner at drive projekter i mål og trives i tæt samarbejde med kolleger 

 

En arbejdsplads med højt energi­niveau 

Du bliver en del af et stærkt team på 35 kolleger fordelt mellem København og Aarhus – i alt er vi ca. 60 medarbejdere, der arbejder med store professionelle ejendomsinvestorer, almene boligorganisationer samt administratorer af ejer- og andelsboligforeninger. 

Vi tilbyder et miljø med fokus på personlig og faglig udvikling, performance, stærkt kundefokus og et godt socialt sammenhold. Du får kontorplads i Danske Banks nye domicil i København med mulighed for 1–2 hjemmearbejdsdage om ugen. 

 

Vil du være en del af vores team? 

Vi behandler ansøgninger løbende – så send gerne din ansøgning snarest. 

For yderligere information er du velkommen til at kontakte: 

 

Dorthe Krüger, Head of Commercial Large Real Estate (RM), RD A/S 

Mobil: 2883 2669 

Mail: dhkn@danskebank.dk 

Danske Bank
København, 1577 København Visit website
Contact person
Dorthe Krüger 28832669
Application deadline
5. June 2026 Relationship Manager

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent