Senior formuerådgiver til Private Banking Elite – Aarhus

Submit application Application deadline 30. April 2026 Created 10. April 2026

Er du blandt landets bedste senior formuerådgivere og motiveret af at skabe enestående kundeoplevelser for Ultra High Net Worth Individuals (UHNWIs)? Så er dette din mulighed for at blive en del af det erfarne team i Private Banking Elite Aarhus, hvor du vil rådgive nogle af Danmarks mest formuende familier og virksomhedsejere.

 

Vi søger en erfaren og motiveret formuerådgiver, som ønsker at gøre en forskel i en af landets førende rådgivningsenheder for UHNWIs. Du får arbejdsplads i vores moderne domicil i Aarhus, og din rolle kræver også mødedeltagelse rundt om i Jylland og på Fyn.

Hvem er vi?

Private Banking Elite har gennem årtier opbygget et veludviklet koncept og er anerkendt som en førende aktør inden for rådgivning af Ultra High Net Worth Individuals. Vores team består af højt kvalificerede rådgivere, som brænder for at levere rådgivning på absolut højeste niveau. Vi arbejder holistisk og skræddersyr løsninger for kunder på tværs af generationer, skattemiljøer og komplekse økonomiske strukturer.

Din rolle som Senior Formuerådgiver

Som Senior Formuerådgiver vil du arbejde tæt sammen med vores Senior Private Bankere og Senior Investeringsrådgivere og anvende Panorama Wealth™ som et centralt rådgivningsværktøj. Dit fokus bliver at skabe overblik og tryghed for kunderne samt understøtte deres ønsker og behov for fremtiden. Du vil rådgive om:

  • Optimering af formuen
  • Sikring til næste generation
  • Håndtering af frie midler, pensioner, boliger, gæld, virksomheder/selskaber og risiko på tværs.

Dine ansvarsområder

Holistisk formuerådgivning: Tilbyde skræddersyede løsninger, der tager højde for kundens samlede økonomi, inkl. investeringer, pension, skatteoptimering og generationsskifte.

Kunderelationer: Opbygge og vedligeholde tætte relationer med UHNWIs ved at forstå deres unikke situation og levere rådgivning, der skaber værdi og tillid.

Markedsindsigt: Holde dig opdateret på finansielle tendenser, investeringsprodukter og lovgivningsmæssige ændringer, så du altid kan tilbyde de mest relevante løsninger.

Samarbejde med specialister: Arbejde tæt sammen med bankens eksperter inden for investering, jura og skat for at sikre helhedsorienteret og værdiskabende rådgivning.

Hvem er du?

Vi søger en erfaren og fagligt stærk rådgiver, som:

  • Har solide kompetencer inden for holistisk formuerådgivning og en dyb forståelse for kompleks privatøkonomi.
  • Kan rådgive på tværs af kundens samlede økonomiske situation, herunder selskabsstruktur, virksomhedsskatteordninger, pension og livsforsikringsprodukter.
  • Har juridisk og skattemæssig viden: En stærk forståelse for relevante juridiske og skattemæssige rammer, som påvirker formuende kunder, både i Danmark og internationalt.
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for finans, økonomi, jura eller revision. Videreuddannelse eller certificeringer som IDD5, Eksamen eller er pensionsrådgiver fra Forsikringsakademiet eller Formuerådgiveruddannelsen fra Finanssektorens Uddannelsescenter.
  • Har gode relationelle evner og evnen til at skabe tillid og yder rådgivning af høj kvalitet.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af et solidt fagligt fællesskab og et team med øvrige Senior Formuerådgivere, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at rådgive nogle af Danmarks mest formuende kunder og UHNWIs. Du vil arbejde i et professionelt miljø med højt kvalificerede kolleger og have adgang til værktøjer og ressourcer, der støtter dig i at levere rådgivning på højeste niveau.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Private Banking Elite Chef Thomas André Mortensen på tlf. 24 47 22 41 eller Private Banking Elite Chef Anders Bjertrup på tlf. 30 10 25 24.

Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Om os

Danske Bank er en nordisk bank med tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i 150 år støttet mennesker og virksomheder med at forløse deres potentiale. En karriere hos os er en mulighed for at blive en del af et fællesskab med 22.000 kolleger og en virksomhedskultur med fokus på Team Up, Own It og Be Open. Vi er begyndt på en fælles rejse, som skal gøre Danske Bank til en bedre bank. For vores kunder, vores medarbejdere og vores samfund.

 


Danske Bank
Aarhus, 8000 Aarhus Visit website
Contact person
Thomas André Mortensen 24472241
Application deadline
30. April 2026 Senior formuerådgiver

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent