Skadebehandler til bygningsskade til Forsia Forsikring A/S

Submit application Ongoing interviews Created 2. June 2026

”Har du erfaring med behandling af bygningsskader? Elsker du at være knudepunkt for både kunder og reparatører? Og sætter du en ære i hele tiden at sikre, at der leveres en positiv og effektiv dialog med kunderne?”

Så er det måske dig vi søger til denne spændende stilling.

Velkommen til Forsia Forsikring

Du bliver en del af et forsikringsselskab, hvor vi er enormt stolte af at være tæt på vores kunder, og hvor kundetilfredshed og kvalitet derfor er en stærk del af vores professionelle mentalitet. Afdelingen som vi søger en kollega til, er placeret på vores kontor i Odense, og er én af vores tre skadesafdelinger, der løser selskabets skadebehandling.

Vi er i alt 5 skadebehandlere i afdelingen, som bliver dine nærmeste kolleger i dagligdagen og 6 udkørende taksatorer i bygningsafdelingen i Forsia Forsikring.

Din nye hverdag

Med reference til Skadechef for Bygning, Taksering & Risikovurdering, får du en central rolle i at sikre en kompetent og serviceorienteret skadebehandling, hvor kunderne oplever en god og høj standard for kundeservice i overensstemmelse med selskabets værdier, som er ’Hos os er du aldrig alene’.

Vi er en virksomhed i løbende forandring og med ambitiøse vækstmål. I bygningsafdelingen løser vi opgaver, som stiller krav til at vi er omstillingsparate og hele tiden har øje for nye måder, at løse opgaverne på.

Du behandler selvstændigt skadebehandling inden for alle former for bygningsskader, herunder brand, vand og rørskader etc. med mulighed for sparring på tværs af dine kolleger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

• Daglig håndtering af telefonopkald til bygningsskadeafdelingen.

• Vurdering og håndtering af skader på bygninger og ejendomme og sikre dokumentation.

• Tæt dialog med vores kunder og reparatører samt igangsætning af reparationer.

• Faglig sparring sammen med øvrige kolleger i teamet, så vi sikrer den bedste rådgivning og service til vores kunder.

Din profil

Vi ser gerne, at du har erfaring med behandling af bygningsskader samt kendskab til relevant lovgivning, men det er ikke et krav. Det vil desuden være en stor fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund som for eksempel tømrer, VVS’er eller elektriker.

Derudover kan man sige om dig, at du:

· Er en holdspiller med rigtig gode samarbejdsevner, der forstår at løfte i flok og arbejde målrettet med dit team.

· Brænder for at yde nærværende og professionel kundeservice.

· Er god til at kommunikere med kunder og håndværkere samt øvrige involverede i en skadesituation og kan ’oversætte’ vores forsikringsfaglige sprog, så både kunder og reparatører forstår omfang af opgaven.

· Kan arbejde selvstændigt og strukturere dine opgaver.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en vækstvirksomhed og får en hverdag i en ambitiøs og uformel organisation med højt til loftet, en ordentlig omgangstone og rigtig godt humør.

Derudover bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil opleve et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger, der alle værdsætter og bidrager til sparring.

Vores kontorer er lyse og lækre med kantine og frugtordning og morgenmad om fredagen. Og så går vi på weekend kl. 14.00 om fredagen.

Vi tilbyder desuden en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer. Herudover er attraktive medarbejderfordele hos os en selvfølge – gode medarbejdere skal behandles godt!

Bliv en del af Forsia Forsikring A/S

Søg stillingen ved at trykke på ”Søg stillingen”. Vi afvikler samtaler løbende og lukker opslaget når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Skadechef, Kim Heise på 4016 7500 eller khe@forsia.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Forsia
Englandsgade 24, 5000 Odense Visit website
Contact person
Kim Heise 40167500
Application deadline
Ongoing interviews Skadebehandler

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent