Studentermedhjælper til rente-, valuta- og råvareanalyse i Capital Markets

Submit application Ongoing interviews Created 27. March 2026

I Jyske Banks analyseafdeling i Capital Markets i Silkeborg søger vi en dygtig studerende til et spændende job som analytikerassistent.

Du kommer til at assistere vores analytikere i det daglige arbejde med at analysere rente-, valuta- og råvaremarkederne. Jobbet indeholder opgaver, hvor du skal:

  • Selvstændigt indsamle og bearbejde information, der danner grundlag for analysearbejdet.
  • Videreudvikle vores modeller til understøttelse af analyser og prognoser inden for renter, valuta og råvarer
  • Koordinere og sortere analyse- og nyhedsflow om oliemarkedet.
  • Publicere analyser.

I løsningen af opgaverne vil du arbejde med finansiel analyse i praksis, og du vil få et stort kendskab til virkelighedens finansielle markeder. Du vil derigennem få en faglig relevant erfaring, der vil gøre dig rustet til en karriere inden for den finansielle verden.

Afdelingen

I Research i Jyske Markets har vi ansvaret for løbende at levere kundevendt analyse og rådgivning af høj kvalitet på alt, hvad der rører sig på de finansielle markeder. Vi udarbejder bankens anbefalinger på finansielle instrumenter og markeder og danner bankens makroøkonomiske holdninger.

Vi er 21 analytikere, 1 graduate og 17 assistenter i Research fordelt på en række teams, der analyserer alt fra aktier, renter og valuta til obligationer og råvarer. Det daglige arbejde i Jyske Markets er uformelt, og du vil opleve perioder med høj intensitet.

Du bliver en del af et engageret miljø med stor professionalisme og effektivitet, hvor der er fokus på mål og resultater, så vi kan gøre en forskel.

Arbejdsomfanget for en assistent er 15 timer om ugen fordelt på to dage.

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Har min. to år tilbage af en relevant økonomisk uddannelse (cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.merc., eller lignende)
  • Er fagligt dygtig
  • Har en stor interesse for de finansielle markeder
  • Tager ansvar, arbejder selvstændigt og har sans for detaljen
  • Er initiativrig og tør tænke anderledes
  • Ideelt kan programmere i R
  • Ideelt har solidt kendskab til Excel, herunder VBA

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så send os din ansøgning (inkl. karakterer og evt. andre relevante bilag) snarest muligt. Ansøgningsfristen er den 10-04-2026.

Mere Information

Du har mulighed for at høre mere om jobbet ved at kontakte:

Vice President, Morten Hassing Povlsen tlf. 89 89 71 08 eller mhp@jyskebank.dk.

Jyske Bank
Vestergade 8-10, 8600 Silkeborg Visit website
Contact person
Morten Hassing Povlsen
Application deadline
Ongoing interviews Studentermedhjælper

Don't miss out on new jobs

Get notifications directly in your inbox with relevant jobs.

Create job agent