AI Quality & Performance Specialist til PensionDanmark
AI Quality & Performance Specialist til PensionDanmark
Vil du være med til at sikre, at AI-løsninger ikke bare fungerer, men også skaber reel værdi? Trives du med at omsætte data, brugerfeedback og indsigter til konkrete forbedringer? Så er du måske vores nye AI Quality & Performance Specialist.
Du sætter retningen for kvalitet i AI
Som AI Quality & Performance Specialist bliver du en central del af arbejdet med at definere, måle og forbedre kvaliteten af PensionDanmarks voksende portefølje af AI-løsninger. Du får mulighed for at sætte standarden for, hvordan vi arbejder professionelt og systematisk med AI-kvalitet i praksis.
Du følger AI-løsningerne i drift, undersøger, hvor de kan blive skarpere, og omsætter indsigter til konkrete forbedringer. Sammen med forretningen og udviklingsteamet sikrer du, at løsningerne lever op til brugernes behov og skaber den ønskede effekt.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- definere metoder, standarder og målepunkter for AI-kvalitet
- opbygge automatiserede evalueringer og monitorering af AI-løsninger i drift
- analysere data og brugerfeedback for at finde forbedringsmuligheder
- drive forbedringsinitiativer sammen med forretningen og udviklingsteamet
- omsætte analyser til klare anbefalinger og rapportering til forretning og ledelse
Sammen sikrer vi værdiskabende AI-løsninger
Du bliver en del af Machine Learning & AI (MLAI) i PensionDanmarks NewTech-afdeling. Teamet udvikler, implementerer og driver AI-løsninger, der understøtter blandt andet medlemsservice, rådgivning og sagsbehandling.
AI er allerede en integreret del af vores forretning. Derfor får du ikke kun mulighed for at teste nye idéer, men også for at præge, hvordan vi arbejder professionelt og systematisk med kvalitet i løsninger, som bruges i praksis. Du bliver samtidig en del af at forme et fagområde i hastig udvikling.
Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor på Langelinie Allé i København.
Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...
… du har erfaring med dataanalyse, kvalitetssikring, performance management eller forbedring af digitale løsninger. Du behøver ikke have én bestemt uddannelsesbaggrund eller titel. Det vigtigste er, at du kan skabe struktur, finde mønstre og omsætte dem til handling.
Derudover ser vi gerne, at du:
- arbejder analytisk og stiller skarpe, konstruktive spørgsmål
- kan bygge bro mellem teknik, forretning og ledelse
- skaber opbakning og følger initiativer helt til dørs
- kommunikerer komplekse problemstillinger enkelt og klart
- tager ejerskab, også når rammerne endnu ikke er færdigdefinerede
- er nysgerrig på, hvad der skaber god og værdifuld AI i praksis
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med evaluering eller monitorering af AI-løsninger, men det er ikke et krav. Da dansk er vores primære arbejdssprog, forventer vi, at du kan kommunikere flydende på dansk, både mundtligt og skriftligt.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur.
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 450 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Machine Learning & AI, Sebastian Mira Lindegaard på telefon +45 22 88 89 12 eller e-mail sml@pension.dk.
Sådan gør du
Send dit CV og dit bud på casen her, som indgår i rekrutteringsprocessen, via ansøgningslinket senest 18. oktober 2026. Din casebesvarelse skal være uploadet, for at vi kan tage din ansøgning i betragtning. Vi indkalder løbende til samtale.
Du kan læse mere om en karriere hos PensionDanmark og vores rekrutteringsforløb på karrieresiden.
Ansøgningsfrist:
18-10-2026