AP Pension søger Digital Konsulent
Vil du være med til at skabe fremtidens pensionsløsninger?
Hos AP Pension er vi i gang med en spændende transformation, hvor vi kombinerer forretningsforståelse, teknologi og innovation for at levere kundeoplevelser i verdensklasse. Vi drømmer stort, og vi har brug for dig til at hjælpe med at gøre visionerne til virkelighed.
Som Digital Konsulent vil du være med til at bygge forretningskritiske digitale kundeoplevelser og sikre, at de ikke alene kan bruges, men at kunderne forstår dem, føler sig trygge og har lyst til at bruge dem. Dit arbejde er med til at sikre, at pension bliver nærværende, relevant og let at forstå for vores kunder.
Om jobbet
Du bliver en del af Digitale Services, som er med helt i front i transformationen af AP Pension. Vi designer og definerer AP Pensions digitale services til privatkunder, virksomheder og salgspartnere og omsætter mål til konkrete løsninger og kundeoplevelser. Du får en central rolle i at udvikle fremtidens digitale pensionsoplevelse og bygge løsninger, der bruges af tusindvis af danskere og skaber målbar værdi for både kunder og forretningen. Vi er et team i udvikling og vækst og har allerede flere løsninger i drift.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Drive features fra idé og forretningsbehov til en løsning i drift og inddrage relevante fagpersoner fra forretningen i udviklingen af koncepter.
- Være bindeled mellem forretningen, designere og udviklere og sikre fælles forståelse af behov, muligheder og løsninger.
- Udarbejde og kvalificere forretningskrav, user stories og dokumentation.
- Anvende AI-værktøjer aktivt og ansvarligt til blandt andet analyse, konceptudvikling, kravarbejde og kvalitetssikring.
- Udforme koncepter og kunderejser i tæt samarbejde med vores designere.
- Validere koncepter og løsninger med interne og eksterne interessenter.
- Samarbejde med udviklere om at skabe de bedst mulige løsninger og bidrage med forståelse for systemarkitektur, integrationer og data.
Din profil
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med udvikling af digitale løsninger og trives i krydsfeltet mellem forretning, design og teknologi. Du arbejder struktureret, kan skabe fremdrift i komplekse problemstillinger og vælger pragmatisk den metode, der passer til opgaven.
Du har:
- Mindst fem års erfaring med udvikling af digitale løsninger.
- Erfaring med at håndtere komplekse forretningsmæssige udfordringer og omsætte dem til konkrete løsninger.
- Erfaring med at arbejde struktureret med krav, user stories og dokumentation.
- Teknisk forståelse og evne til at sætte dig ind i systemarkitektur, integrationer og data.
- Erfaring med agile teams og samarbejde på tværs af forretning, design og udvikling.
- Kendskab til relevante metoder og evne til pragmatisk at vælge den tilgang, der passer til opgaven.
- Nysgerrighed på AI og evne til at omsætte mulighederne til konkrete forbedringer af arbejdsprocesser, løsninger og kundeoplevelser.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Pension og livsforsikring eller finans og andre regulerede brancher.
- En relevant videregående uddannelse, eksempelvis fra IT-Universitetet, eller en tilsvarende faglig baggrund.
- Pensionsmoduler fra Forsikringsakademiet eller en relevant IDD-certificering inden for pension.
- Digital kommunikation og copywriting.
- Figma og kan navigere i værktøjet i samarbejdet med designere.
Vi tilbyder
- En udfordrende og spændende hverdag med stor indflydelse på AP Pensions udvikling.
- Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone.
- Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning, sundheds- og tandforsikring.
- En arbejdsplads tæt på offentlig transport, kun få minutters gang fra Orientkaj.
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder, både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper: superiør, kundenær og effektiv. Sammen får vi tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Charlotte Weber DohnTeamleder for Digitale Services
E-mail: cdo@appension.dk