Assisterende erhvervsrådgiver til Grenaa
Sparekassens synlighed og tilstedeværelse i erhvervslivet på Djursland er stigende, og det smitter positivt af på vores erhvervsafdeling i Grenaa. Vores kunder værdsætter den høje kvalitet i vores rådgivning, og det er med til at understøtte vores udvikling.
Du har nu muligheden for at blive en del af vores afdeling som assisterende erhvervsrådgiver.
Om jobbet
Dit job vil primært være at støtte erhvervskundecheferne og afdelingsdirektøren med løbende opfølgning på både nye og eksisterende kundeengagementer. Det indebærer blandt andet overførsel og forankring af nye erhvervskunder, opstart af kreditforeningssager og assistance omkring det kreditmæssige arbejde.
Jobbet vil også indeholde din hjælp til at løse de administrative opgaver som for eksempel bestilling af produkter og konti i samarbejde med erhvervssupporterne.
Opgaver om tinglysning og dokumentproduktion ligger ikke i denne rolle.
Jobbet indeholder desuden en del kundekontakt, hvor du sammen med erhvervskundecheferne skal sikre den gode kundeoplevelse.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide
Du er i dag rådgiver eller har erfaring fra tidligere.
Vi forestiller os, at du:
- er struktureret og motiveres af at fordybe dig i ofte større kundeengagementer.
- sætter en ære i, at tingene er i orden.
- har allround faglig viden på finansielle ydelser.
- er god til kommunikation med kunder og kollegaer.
- trives med at arbejde på egen hånd, såvel som i teams.
Vi forventer, du bidrager med dine værdier, deler dine erfaringer, er engageret og medvirker til et godt kollegialt og fagligt miljø.
Om det team du bliver en del af
Du bliver en del af et team, hvor hjælpsomhed og fællesskab er en naturlig del af hverdagen.
God trivsel er vigtig for os, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab og med samarbejde. Hos os er der både plads til de daglige grin og til den gode faglige sparring.
Du får stor fleksibilitet i arbejdsdagen og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Her kan du se, hvem du vil få som kollegaer.
Interesseret?
Du kan helt uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte afdelingsdirektør Lene Holm Pedersen, der gerne fortæller mere om afdelingen, jobbet og forventningerne.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 403.000 kunder og mere end 1.900 medarbejdere er vi blandt de fem største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 73 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Lene Holm Pedersen
Afdelingsdirektør Erhverv
Tlf.: 96575675
Mobil.: 20345090
lehp@spard.dk
Mark Fjelking
HR-konsulent
Tlf.: 96575390
Mobil.: 23876711
mpf@spard.dk