Assisterende rådgiver til Jyske Bank i Silkeborg
Vi er på udkig efter en kollega, som har lyst til at være en vigtig del af vores hold, og som samtidig kan skabe værdi for vores kunder. Vi ønsker os en kollega, som besidder godt overblik og stort engagement. Måske er det noget for dig?
Motiveres du af at arbejde med forskellige kunderettede- og administrative opgaver, samtidig med at du møder kunderne med et smil - både i afdelingen, telefonen og på skrift? Har du erfaring med at assistere privatrådgivere i en bank, eller sidder du i dag som privatrådgiver og ønsker ny karrierevej? Hvis du også har lyst til at bidrage i et godt arbejdsmiljø, hvor du sammen med Privatrådgiverne er med til at sikre gode kundeoplevelser, så bør du virkelig læse videre.
Struktur og overblik er nøgleord for jobbet
Vores kunder vil rigtig gerne lave forretninger med os, derfor har vi brug for dig til, i tæt samarbejde med rådgiverne, at sikre de gode kundeoplevelser. Opgaver kan være alt fra kundebetjening, investeringsopgaver, kreditopgaver, hvidvaskrelaterede opgaver, pensionsopgaver, oprettelse af nye kunder, korrespondancer og meget mere.
Du bruger din faglige viden til at håndtere administrative opgaver med udgangspunkt i dit brede kendskab til bankens ydelser. Du sætter en ære i at sikre det gode samarbejde med dine kolleger, og du trives med at arbejde med forskellige kunderettede- og administrative opgaver.
Velkommen til et spændende område
Du vil blive en del af et geografisk område med afdelingerne Silkeborg og Ry, med i alt 46 medarbejdere, heraf vil du indgå i team med to assisterende rådgivere og vores studentermedhjælpere. Vores markedsområde er et af landets mest interessante, og vi skal sammen skabe vækst, både via tiltrækning af nye kunder og via udbygning af forretningsomfanget med bestående kunder.
Vi har fælles ledelse for vores afdelinger i området. Vi har fokus på at sikre et værdiskabende arbejdsmiljø via tværgående samarbejde med fokus på hinandens erfaringer og kompetencer. Vi værdsætter den konstruktive dialog, og vi er ambitiøse på vores kunders og kollegers vegne.
Interesseret?
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan også klikke på vores karrieresite
og få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos Jyske Bank.
Senior HR Partner Lise Bagge-Nielsen vil sammen med Mads og Susanne fra lederteamet tage sig af din ansøgning. Send dit CV og en kort beskrivelse af din motivation for jobbet. Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist den 8. april 2026.
Vi ser mangfoldighed som en styrke i opgaveløsningen og opfordrer derfor alle til at søge stillingen.i har fundet de rigtige kandidater.