Bankrådgiver til Charlottenlund, Hellerup eller Østerbro
I Jyske Bank kæmper vi for menneskers økonomiske tryghed og handlekraft. Det gør vi ved at være tæt på vores kunder – både menneskeligt og fagligt – og ved at tage udgangspunkt i deres liv, behov og valg.
Du bliver rådgiver i vores markedsområde i Charlottenlund, Hellerup og Østerbro, hvor du får i alt 30 kolleger i et velfungerende team, der er kendetegnet ved høj trivsel, tæt samarbejde og stærk faglighed. Vi udgør et attraktivt markedsområde med et spændende kundegrundlag.
Du får mulighed for at arbejde i Charlottenlund, Hellerup eller Østerbro – det finder vi ud af sammen.
En hverdag med ansvar, relationer og vækst
Du har fokus på kvalitet og udvikling af eksisterende kunderelationer, samtidig med at du opsøger og skaber helt nye relationer. For der er stort potentiale og plads til flere kunder i din portefølje.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Yde personlig og helhedsorienteret rådgivning – med særligt blik for bolig
- Bidrage aktivt til samarbejdet og det fælles resultat i teamet
- Udvikle og udbygge din egen portefølje
- Skabe synlighed omkring banken og bidrage til at tiltrække nye kunder
Økonomi er mennesker – og rådgivning starter med nærvær
Vi har sat rammerne – men du får frihed til selv at tilrettelægge, hvordan du skaber værdi for både kunder og forretning.
I Jyske Bank tror vi på, at de bedste kundeoplevelser opstår, når rådgiveren har faglig ro og evnen til at skabe relationer. Hos os møder du mennesker med forskellige behov, drømme og valg. Din vigtigste opgave er at forstå dem – og omsætte kompleks økonomi til løsninger, der skaber klarhed og tryghed.
Stor kompetence på boligområdet
Du har et solidt fagligt fundament som rådgiver og stor kompetence på boligområdet, hvor du kan yde sikker rådgivning på højt niveau, også når sagerne bliver komplekse.
Du kan desuden udadvendt og nysgerrig af natur, og det er naturligt for dig både at udvikle eksisterende kunderelationer og gå forrest i arbejdet med at opsøge nye relationer fx gennem arrangementer i lokalområdet. Du bidrager samtidig til det i forvejen gode fællesskab og samarbejde, der allerede kendetegner teamet.
Sådan søger du
Søg ved at sende dit CV. Du behøver ikke bruge tid på en traditionel ansøgning.
Vi samarbejder med Finanskandidaten om rekrutteringen. Har du spørgsmål om dine muligheder, er du velkommen til at ringe til Ole Bech-Petersen fra Finanskandidaten på 25101889.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Jyske Bank, kan du besøge vores karrieresite på jyskebank.dk og få indblik i vores kultur og hverdag.