Bliv praktikant hos GF Nordsjælland / Storkøbenhavn
Læser du til finansbachelor, og skal du i praktik i efteråret 2027?
Er du nysgerrig på forsikringsbranchen og har lyst til at omsætte din teori fra studiet til praksis? Har du samtidig lyst til at blive en del af en arbejdsplads med højt tempo, masser af medlemskontakt og gode kollegaer?
Så er GF Nordsjælland / Storkøbenhavn måske det rette sted for dig.
Som praktikant hos os bliver du hurtigt en aktiv del af hverdagen. Du får mulighed for at arbejde med spændende og varierede opgaver, hvor du både får ansvar, udvikler dine kompetencer og får et bredt indblik i forsikringsbranchen.
Hverdagen som praktikant
GF Nordsjælland / Storkøbenhavn har kontorer i Herlev, Hillerød og Helsingør, og du vil få mulighed for at opleve hverdagen på tværs af vores lokationer.
Du bliver en del af et stærkt hold af rådgivere, assurandører og øvrige kollegaer, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og samtidig har fokus på at skabe gode resultater og gode oplevelser for vores medlemmer.
Dine opgaver kan blandt andet være:
- Medlemsbetjening på telefon, mail og ved personligt fremmøde
- Mødebooking, opfølgning og koordinering af møder
- Håndtering af lettere indbakke- og systembaserede opgaver
- Praktiske medlemsopgaver og hjælp i forbindelse med kontakt til Skade
- Mulighed for at følge vores assurandører og få indblik i både privat-, erhvervs- og skadeområdet
- Deltagelse i arrangementer og andre medlemsaktiviteter
- Indblik i rådgivning og salg af forsikringer
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du læser til finansbachelor og skal i praktik i efteråret 2027. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og gerne vil prøve kræfter med forsikringsbranchen.
Derudover håber vi, at du:
- Trives med mennesker og har lyst til masser af medlemskontakt
- Er nysgerrig og ikke er bange for at stille spørgsmål
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- Har lyst til både rådgivning og salg
- Bidrager positivt til fællesskabet og samarbejdet
- Har gåpåmod og lyst til at udvikle dig
Det får du hos os
Vi vil gerne give dig et praktikforløb, hvor du ikke bare sidder og kigger med. Du skal have mulighed for selv at prøve kræfter med opgaverne og finde ud af, om forsikringsbranchen kunne være noget for dig.
Du får blandt andet:
- Et bredt indblik i forsikringsbranchen
- Erfaring med rådgivning, salg og medlemsservice
- Ansvar og mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Løbende sparring og feedback fra erfarne kollegaer
- Et uformelt arbejdsmiljø med højt humør og plads til forskellighed
- En hverdag, hvor vi har ambitioner, men også hjælper hinanden
- Mulighed for at skabe et stærkt fundament for din videre karriere
Klar til at blive en del af GF Nordsjælland / Hovedstaden?
Kan du se dig selv som praktikant hos os i efteråret 2027?
Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du meget velkommen til at kontakte Michelle Vikkelsø Halvorsen på telefon 31 15 06 15 eller mivh@gfforsikring.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!