Business Controller, der skaber sammenhæng mellem finans og driften i BioCirc
Join Us and Help Us Redefine the Future of Energy
Vil du tage aktiv del i den grønne omstilling og arbejde med at levere det finansielle og økonomiske grundlag, som forretningen træffer sine beslutninger ud fra?
BioCirc søger en analytisk og forretningsnær Business Controller, der skal bidrage til, at ledelse og forretningsenheder har et solidt og pålideligt beslutningsgrundlag. Rollen har fokus på at omsætte finansielle data til relevante indsigter og analyser samt sikre strukturerede processer for rapportering, opfølgning og performance management. Som Business Controller fungerer du som betroet sparringspartner for forretningen og bidrager med økonomisk indsigt, der understøtter prioritering og løbende forbedringer.
Du bliver en del af et stærkt finansteam – med primær arbejdsplads på vores kontor i Middelfart – der arbejder tæt sammen med forretningen om at drive en effektiv og veldrevet organisation. I rollen bidrager du med indsigt, struktur og opfølgning, der understøtter forretningen i at træffe kvalificerede beslutninger og realisere løbende forbedringer.
Dine primære ansvarsområder:
- Levere og videreudvikle et solidt og gennemsigtigt finansielt beslutningsgrundlag til løbende brug for ledelse og forretningen.
- Analysere performance og afvigelser og omsætte data til konkrete indsigter og forslag til forbedringer.
- Agere tæt sparringspartner for kommercielle og operationelle funktioner og bidrage med indsigt, der understøtter prioritering og beslutninger i forretningen.
- Bidrage til løbende forbedring og standardisering af processer og datagrundlag på tværs af finansfunktionen, så økonomisk rapportering og beslutningsstøtte er konsistent på tværs af organisationen.
Din profil:
- Relevant uddannelse inden for økonomi, finance eller lignende
- Erfaring fra en Business Controller-, Finance Business Partner- eller tilsvarende rolle
- Analytisk og struktureret tilgang med evne til at omsætte data til brugbar indsigt
- Trives i dialogen med ikke-finansielle interessenter og arbejder naturligt på tværs af organisationen
- Indgående kendskab til systemer med funktionalitet som bl.a. Business Central, Power BI og Excel
Lokation:
BioCirc’s kontor i Middelfart
Om BioCirc
BioCirc er en af de største producenter af biogas internationalt og en hastigt voksende grøn energivirksomhed. Vores ambition er at bidrage markant til den grønne omstilling ved at udvikle og drive grønne energiplatforme, der integrerer biogas, grønne brændstoffer, CO₂-fangst og -lagring samt elproduktion.
Vi er i gang med at realisere en række spændende projekter, herunder opstart af CO₂-fangst og -lagring i 2026 på fem af vores otte biogasanlæg samt projekter med fokus på at udvide vores geografiske aftryk.
Hos BioCirc tror vi på, at handling skaber forandring, og vi er drevet af ambitionen om at gøre den grønne omstilling til virkelighed.
Interesseret?
Hvis dette lyder som den rette stilling for dig, glæder vi os til at høre fra dig.
Deadline for ansøgning er 15 februar 2026, men vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du har nogen spørgsmål, så kontakt Thomas Tranekær på ttr@biocirc,com
I BioCirc ønsker vi at skabe og udvikle en arbejdsplads med plads til forskelligheder og mangfoldighed og vi anser diversitet som en styrke, der kan bidrage positivt til udvikling af virksomheden og bidrage til det gode arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi kandidater af alle baggrunde til at ansøge.