Chief Sustainability Advisor, Business Customers (København)
Brænder du for bæredygtig finansiering, og vil du understøtte nordiske virksomheders grønne omstilling? Motiveres du af at omsætte specialistviden inden for bæredygtighed til værdiskabende rådgivning og konkrete løsninger for kunder? Så er det måske dig vi søger til vores Sustainability Advisory team i Danmark med fokus på erhvervskunder.
Bliv en del af vores Sustainability Advisory Team i Danmark
Som Chief Sustainability Advisor får du en central rolle i arbejdet med specialistrådgivning inden for bæredygtig finansiering i tæt samarbejde med kundeansvarlige og andre faglige specialister.
"Rollen giver dig en unik mulighed for at arbejde tæt på kunder, forretning og regulering i et område med høj strategisk prioritet i banken. Vores team repræsenterer alle fire nordiske markeder og er samlet om et fælles mål om at understøtte virksomheders grønne omstilling gennem finansiel rådgivning. Rollen åbner for både kompetenceudvikling, udfordrende arbejdsopgaver og chancen for at skabe positiv værdi, siger Christina Burgos Nittegaard, Head of Sustainability Advisory DK, Business Customers.
Vores ambition er, at være en førende bank inden for bæredygtig finansiering i Norden ved at integrere bæredygtighed i vores rådgivning og finansiering og ved løbende at udbygge vores position som en relevant og værdiskabende samarbejdspartner for vores kunder.
Dine primære ansvarsområder
Du bliver en del af et nordisk team, der arbejder tæt med vores erhvervs- og ejendomskunder om deres bæredygtige omstilling.
- Specialistrådgivning om bæredygtig omstilling: Med udgangspunkt i kundernes forretning identificerer du konkrete muligheder for at reducere risici, øge robusthed og skabe nye forretnings- og vækstmuligheder.
- Finansielle løsninger: Du omsætter din specialistviden om grøn finansiering, regulatoriske rammer og ESG‑tendenser til konkrete finansielle analyser og løsninger, der understøtter kundernes omstillingsbehov. Du bidrager også til komplekse kreditanalyser med faglig viden om ESG-risici.
- Tværgående samarbejde og kompetenceopbygning: Du fungerer som sparringspartner for kundeansvarlige og bidrager til at identificere og fremme kommercielle muligheder på tværs af organisationen. Samtidig er du med til at opbygge kompetencer og sikre, at bæredygtighed integreres som en naturlig del af værdiskabelsen for både kunder og banken.
Din profil
- Erfaring og faglig tyngde: Du har erfaring med bæredygtig finans og en solid forståelse for bank, finansiering og erhvervskunders behov, kombineret med minimum 5 års relevant erhvervserfaring. Har du erfaring med finansiering af omstillingen til grønne teknologier, for eksempel inden for energi eller produktion, er det en klar fordel.
- Uddannelse: Du har en kandidatgrad eller tilsvarende inden for et relevant fagområde.
- Færdigheder og personlige kvalifikationer: Du har et klart kundefokus, et kommercielt mindset, arbejder struktureret og kan balancere flere mål samtidig. Du er motiveret af at skabe fremdrift og du trives i at navigere i en kompleks interessentflade. Erfaring med forretningsudvikling er en fordel.
- Samarbejde: For at skabe de bedste resultater tror vi på, at gode relationer og tæt samarbejde er afgørende. Vores udgangspunkt er derfor at samarbejde, sparring og vidensopbygning er et fælles ansvar, hvor vi understøtter og løfter hinanden. Det forventer vi, at du har lyst til at bidrage engageret til og prioritere.
- Sprog: Det er et krav, at du kommunikerer flydende på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
Interesseret?
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, hvis du vil være med til at drive den bæredygtige omstilling sammen med os.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Burgos Nittegaard på cnit@danskebank.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
About Us
Danske Bank er en nordisk bank med tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i 150 år støttet mennesker og virksomheder med at forløse deres potentiale. En karriere hos os er en mulighed for at blive en del af et fællesskab med 22.000 kolleger og en virksomhedskultur med fokus på Team Up, Own It og Be Open. Vi er begyndt på en fælles rejse, som skal gøre Danske Bank til en bedre bank. For vores kunder, vores medarbejdere og vores samfund.