Customer Advisory Support, Landbrug, Aarhus / Kolding
Vil du være med til at skabe gode kundeoplevelser for nogle af Danmarks mest professionelle landbrugskunder? Trives du i spændingsfeltet mellem service, rådgivning, koordinering og samarbejde? Og motiveres du af fleksibilitet, faglighed og selvstændigt arbejdslivr? Så er du måske vores nye kollega i Customer Care Landbrug.
Om os
Customer Care DK består af syv teams fordelt på fire lokationer: Aalborg, Aarhus, Kolding og København. Vi rådgiver og servicerer vores mellemstore og større erhvervskunder i Business Customers DK med dagligdags bankforretninger og mere komplekse operative opgaver.
Landbrugsteamet består af seks dygtige og positive kollegaer fordelt på to lokationer. Teamet arbejder tæt sammen for at levere gode kundeoplevelser og skræddersyede løsninger – altid med udgangspunkt i landbrugskundernes behov.
Om rollen
Som Customer Advisory Support får du en central rolle i at understøtte vores landbrugsrådgivere og servicere vores kunder. Du bliver bindeleddet mellem rådgiver, kunde og interne samarbejdspartnere – og du bidrager til, at opgaver løses præcist, effektivt og rettidigt.
Dine primære opgaver bliver:
- Servicere og rådgive landbrugskunder i deres daglige bankbehov
- Sparre tæt med landbrugsrådgiverne om løsninger, struktur og kundeprocesser
- Sikre at betalinger, overførsler og dispositioner gennemføres korrekt og rettidigt
- Bidrage til koordinering, prioritering og opfølgning på opgaver
- Understøtte teamet i videndeling, dokumentation og kvalitetssikring
Vi arbejder efter principperne Be open – Own it – Team up
Be open
Vi deler viden åbent, spørger nysgerrigt og bringer hinandens styrker i spil. Hos os kan du altid række ud efter sparring – uanset lokation.
Own it
Du får stor fleksibilitet i din tilgang til dine opgaver. Vi forventer, at du viser interesse, sikrer fremdrift og følger tingene til dørs.
Team up
Vi sejrer sammen som team. Vi hjælper hinanden på tværs af Aarhus og Kolding og understøtter hinandens indsats i både travle og stille perioder.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er struktureret, professionel og god til at skabe overblik
- Trives med kundekontakt og service – især i et specialiseret landbrugssegment
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig i en faglig stærk enhed
- Kan arbejde selvstændigt, men motiveres af teamfællesskab
- Er proaktiv, kvalitetsbevidst og god til at samarbejde på tværs
Hvad tilbyder vi?
- En hverdag med fleksibilitet og frihed under ansvar
- Et team af engagerede, fagligt dygtige og støttende kolleger
- Et miljø med høj videndeling, løbende sparring og fokus på udvikling
- Muligheden for at gøre en reel forskel for vores landbrugskunder
- En arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd
Er du vores nye kollega?
Har du lyst til at blive en del af et engageret fællesskab, hvor du både får ansvar, fleksibilitet og mulighed for at udvikle dig? Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Implementations and Agriculture, Mads Neumann, på 23 35 17 50 eller mneu@danskebank.dk.