Digital Content Specialist til Customer Engagement Private Banking

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 25. marts 2026 Oprettet 17. marts 2026

Vil du arbejde med content, der skaber engagement – og har du lyst til at arbejde med Private Banking? Vi søger en Digital Content Specialist, der kan omsætte kompleks viden om investering og formuerådgivning til relevant og fængende indhold på tværs af digitale kanaler. Er du vores nye kollega?

 

Som en del af Danske Banks Forward ’28-strategi er Private Banking udvalgt som et centralt vækstområde med et klart mål om at erhverve nye kunder og udvide vores engagement med eksisterende kunder.

Vi har et solidt fundament med dygtige rådgivere, avancerede digitale løsninger og investering i verdensklasse. For at hjælpe os med at komme videre i udviklingen og binde alle vores ender sammen søger vi nu en dygtig Digital Content Specialist.

Rollen er forankret i Customer Engagement Private Banking, som driver den kommercielle agenda på tværs af hele værdikæden, der dækker en lang række digitale touch-points med vores kunder og potentielle kunder.

Rollen for dig, der er vild med content

Dine primære arbejdsområder er at planlægge, udvikle og redigere content om Private Banking og investering. Vores dygtige eksperter inden for finans og økonomi giver dig masser af stof at skabe content ud fra - men vi mangler dig, der kan omsætte det på en måde, der skaber relevans for kunder og potentielle kunder på tværs af digitale kanaler. 

Konkret vil du skulle producere content til fx annoncer til performance marketing, LinkedIn, events, indhold til web pages og meget andet – og fange kundernes opmærksomhed med budskaber om alternative investeringer, kapitalforvaltning og formuerådgivning. 

Herudover vil du være en nøglespiller i at integrere AI som en fast del af vores processer for derigennem at skalere content på tværs af kanaler – og i forlængelse heraf også bidrage til at opfinde nye arbejdsgange.

For at løse opgaverne i dagligdagen vil du også arbejde sammen med kolleger fra andre teams med indgående viden inden for data, kundeindsigter, UX, CX, CRM, SEO og meget mere – og du får et solidt netværk med kolleger på tværs af Norden at sparre med.

Du er et godt match til rollen, hvis

  • Du skriver levende til både til øjne og ører – og du kan let lege med den målrettede CTA, den fængende caption til social media-opslaget og det korte manus til video
  • Du er visuelt orienteret og forstår samspillet mellem form og indhold på tværs af kanaler. Hvis du har erfaring med visuelle redigeringsprogrammer som fx Adobe Creative Suite, Canva og relevante AI-tools, må du gerne må fremhæve i din ansøgning
  • Du er datadrevet og glad for at optimere, justere, eksperimentere for at øge relevans, engagement og salg
  • Du har erfaring med AI og nysgerrig på, hvordan teknologi kan skalere og effektivisere din faglighed
  • Du forstår at skrive ud fra brand guidelines og Tone of Voice
  • Du skriver og snakker dansk og engelsk på et meget højt niveau. Vores koncernsprog er engelsk, og dit team tæller medlemmer fra Litauen og Sverige foruden Danmark

Som menneske er du struktureret, samarbejdsorienteret og nysgerrig på andres fagligheder og erfaringer - og ved at mangfoldighed skaber de bedste resultater. 

Er du interesseret?

Vi tilbyder et arbejdsmiljø med stort engagement og højt til loftet, et team, der deler sejre i hverdagen og husker at grine over et slag brætspil, fleksible arbejdstider med mulighed for 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage – og gode karrieremuligheder for den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cecilie Valentin Lindholm, Head of Customer Engagement Private Banking, på ceva@danskebank.dk

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Danske Bank
København , 1057 københavn Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Cecilie Valentin Lindholm
Ansøgningsfrist
25. marts 2026 Content Specialist

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil