Director til Renewable Energy
Sæt retningen for næste fase i et marked, hvor stærke relationer, skarp kreditkvalitet og bevidste valg skal skabe rentabel vækst.
Vil du stå i spidsen for at forme næste kapitel for Jyske Banks engagement i vedvarende energi?
Du får ansvaret for en højt specialiseret afdeling, der arbejder med store og komplekse kunder. Sammen med holdet skal du gøre Jyske Bank til den foretrukne finansielle partner for de aktører, vi bevidst vælger at være relevante for.
Som Director for Renewable Energy bliver du synlig i markedet og central i banken. Du sætter den strategiske og faglige retning for området, omsætter ambitioner til prioriteringer og skaber følgeskab hos medarbejdere og samarbejdspartnere.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at
- udvikle og eksekvere strategien for Renewable Energy med klare valg om position, segmenter og portefølje
- sikre rentabel vækst og prioritere kunder og sager ud fra værdi, kompleksitet, risiko og strategisk relevans
- udvikle konkurrencedygtige finansieringsløsninger i tæt samspil med kunder og relevante specialister på tværs af banken
- profilere Jyske Bank i markedet og opbygge langvarige relationer til professionelle aktører i værdikæden
- drive intern stakeholder management og sikre effektiv koordinering på tværs af organisationen
- lede og udvikle et specialiseret hold på tværs af Silkeborg og København med tydelige mål, prioriteringer og feedback
- sikre orden i eget hus inden for governance, kreditkvalitet, risikostyring, compliance og effektive processer.
Din profil
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra bank, finansiering eller et beslægtet område, hvor komplekse kunder, kredit og strategisk forretningsudvikling mødes. Du behøver ikke kende alle teknologier i Renewable Energy fra første dag, men du skal kunne sætte dig ind i markedets dynamikker og stå sikkert i de væsentlige kommercielle og kreditmæssige beslutninger.
- du har dokumenteret ledelseserfaring og skaber resultater gennem klar retning, involvering og konsekvent opfølgning
- du har stærk bankfaglighed og kreditkompetence og kan udfordre beslutningsgrundlag på en konstruktiv og præcis måde
- du kan omsætte markedsindsigt til konkrete valg om kunder, portefølje, produkter og samarbejdsmodeller
- du navigerer sikkert mellem vækstambitioner, markedsudvikling og høj kreditkvalitet
- du kommunikerer komplekse forhold enkelt og troværdigt, både eksternt og internt
- du opbygger stærke relationer og arbejder aktivt med stakeholdermanagement i organisationen
- du er tydelig om, hvad du står for, og skaber sammenhæng mellem ord, beslutninger og handling
Afdeling og team
Renewable Energy er en landsdækkende specialafdeling med 10 medarbejdere placeret i Silkeborg og København. Afdelingen arbejder med projektudvikling, anlægs- og driftsfinansiering for professionelle aktører inden for vedvarende energi. Kundeporteføljen omfatter store og komplekse engagementer, og holdet samarbejder tæt med Kredit og specialister på tværs af banken.
Din primære base aftales med udgangspunkt i forretningens behov og din geografiske placering. Rollen indebærer tilstedeværelse begge steder samt møder med kunder og samarbejdspartnere.
Diversitet, inklusion og ligestilling
I Jyske Bank mener vi, at diversitet skaber bedre beslutninger og relationer samt et mere dynamisk arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Vi opfordrer alle til at søge, uanset køn, alder eller religion. Personlighederne i afdelingen spænder vidt, og vi styrkes af hinandens forskelligheder – kom og vær med.
Rekrutteringsproces og næste skridt
Send din ansøgning og dit CV snarest – vi holder samtaler løbende og besætter stillingen når vi har fundet den rigtige kandidat. Beskriv gerne, hvordan din erfaring med ledelse, kredit og strategisk forretningsudvikling kan bidrage til næste fase i Renewable Energy.
Senior HR Business Partner Lars Faartoft behandler ansøgningerne sammen med Forretningsdirektør Erhverv Nord Anne-Kathrine Primdahl.
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Anne-Kathrine Primdahl på telefon +45 61 76 79 78 eller akp@jyskebank.dk.