Finansbachelorpraktikant til Lån & Spar på Stjernepladsen

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 2. november 2026 Oprettet 7. oktober 2026

Er du en proaktiv og energisk finansbachelorstuderende, der er klar til at dykke ned i den finansielle sektor med et personligt touch? Har du mod på at tage ansvar for din egen udvikling, og tør du begå fejl? Så er dette praktikforløb hos Lån & Spar skræddersyet til dig!

Som praktikant hos Lån & Spar får du mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver – så længe du tør tage ansvar for din egen læring og udvikling. Efterhånden som du bliver mere fortrolig med arbejdet, vil du få mulighed for at påtage dig selvstændige opgaver og virkelig sætte dit præg på rollen. Vi opmuntrer dig til at tage ansvar og står klar til at støtte dig på din rejse.

Hos os får du ikke kun et praktikforløb – du får også mulighed for at påbegynde en længere karrierevej. Mange af vores praktikanter ansættes nemlig som studentermedhjælpere og fortsætter som finanstrainees efter endt uddannelse. Så hvis du brænder for den finansielle sektor og ønsker en karriere i Lån & Spar, er dette en fantastisk mulighed for at tage de første skridt.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Hjælpe med at besvare telefonopkald, svare på beskeder og tage imod kunder
  • Ringe på leads efter de første 2-3 uger
  • Deltage i studiemesser og andre events
  • Afholde møder med studiekunder alene
  • Afholde almindelige kundemøder med en rådgiver ved din side

Afdelingen

I vores rådgivningscenter på Stjernepladsen vil du blive en del af et team på 10 medarbejdere, der både tæller finansielle rådgivere, trainees, studentermedhjælpere og ledelse.

Vi har fokus på teamånd, faglig udvikling og et godt grin i hverdagen. Der samarbejdes mod et fælles mål – nemlig fremragende resultater, altid med kundens oplevelse i centrum. Og det kræver både en passion for at skabe gode kundeoplevelser og stærke kunderelationer at opnå dette.

Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en finansbachelor
  • Er nysgerrig og åben, tør begå fejl og tør spørge om hjælp
  • Er udadvendt, personlig og positiv
  • Har interesse for bankverdenen og den finansielle sektor generelt

Kan du se dig selv hos os?

Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi har brug for dygtige praktikanter med forskellige baggrunde, og derfor opfordrer vi alle til at søge stillingen – uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handicap. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Praktikperiode: august 2027 – januar 2028

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte filialdirektør på Stjernepladsen, Ismail Kaplan, på tlf. 89 44 14 10.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lån & Spar Bank
Aarhus N, 8200 Aarhus N Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Ismail Kaplan 89 44 14 10 kontakt@finanskandidaten.dk
Ansøgningsfrist
2. november 2026 Finansbachelorpraktikant til Lån & Spar på Stjernepladsen

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil