Formuespecialist til Erhverv Aalborg

Ansøg jobbet Løbende jobsamtaler Oprettet 2. oktober 2026

Bliver du motiveret af at skabe værdi gennem rådgivning?
Og vil du arbejde med kunder, hvor virksomheds- og privatøkonomi hænger tæt sammen?

Så er du måske den formuespecialist, vi søger til at understøtte vores erhvervsrådgivere i Aalborg.

Om jobbet som formuespecialist
Du hjælper vores erhvervskunder med at træffe gode beslutninger inden for blandt andet:

  • formueforhold, generationsskifte og ophør af virksomhed
  • forsikringer, herunder firmapension til virksomheder og deres medarbejdere
  • formueoptimering med udgangspunkt i arveplanlægning, formueplacering, pensionsopsparing og skatteoptimering.

Vi ønsker at være tilgængelige for vores kunder pg tilbyder derfor fleksible mødeformer. Møderne kan både foregå på kundens adresse, i vores lokaler på Eternitten eller på en af vores andre adresser i Aalborg. På den måde kan vi imødekomme forskellige behov og præferencer.

Du arbejder tæt sammen med erhvervskundecheferne om at skabe gode forretninger og gode kundeoplevelser.

Afdelingen har i forvejen tilknyttet en dygtig formuespecialist og tre formuerådgivere, så du får god mulighed for faglig sparring. Du vil også få faglig support fra sparekassens centrale formuecenter i Vrå og sparekassens øvrige formuespecialister.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt for dig at vide
Du har erfaring med formuerådgivning og en solid faglighed inden for pensionsområdet.

Som person tager du ansvar, ser muligheder og trives i relationer med både kunder og kollegaer. Vi forventer, at du bidrager med dine værdier, deler dine erfaringer og medvirker til at skabe et godt kollegialt og fagligt miljø.

Du trives i en hverdag med mange og varierende opgaver, fordi du er god til at prioritere og skabe overblik.

Du støtter erhvervsrådgiverne med rådgivningsløsninger og bidrager til et velfungerende samarbejde. Arbejder du samtidig struktureret og har fokus på opfølgning, har du gode forudsætninger for at klare dig godt i rollen.

Vi tror på, at forskellige erfaringer, perspektiver og baggrunde gør både samarbejdet, udviklingen og de løsninger, vi skaber for kunderne bedre. Derfor værdsætter vi forskellighed og ser den som noget positivt.

Om teamet i Erhverv Aalborg
Vi er et team med stort fokus på både faglig og personlig udvikling.

Vi har store ambitioner for både vores kunder, vores udvikling og vores trivsel. Samtidig tror vi på, at gode resultater skabes gennem samarbejde, tillid og sund fornuft. Vores kultur er kendetegnet ved høj grad af frihed, åben dialog og højt humør.

Vi arbejder med hele kunden – både virksomheden og indehaveren bag. Derfor har vi også ansat privatkunderådgivere og specialister i afdelingen, så vi kan komme 'hele vejen rundt' om kunden.

Med dig på holdet bliver vi tolv erhvervsrådgivere, seks erhvervssupportere, to privatkunderådgivere, to formuespecialister og flere dygtige studiemedhjælpere.

Vi tilbyder dig en uformel arbejdsplads, hvor vi vægter godt kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt – og hvor vi altid er klar til at gøre vores del, når der er brug for det. Det sikrer vi blandt andet ved, at vi løbende mødes i teamet for at sparre med hinanden og rækker ud til vores samarbejdspartnere.

Vi ved, at mennesker har forskellige behov gennem livet. Derfor arbejder vi for at skabe fleksibilitet og balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.

Interesseret?
Du kan helt uforpligtende og selvfølgelig i fortrolighed kontakte Monica.
Hun fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som formuespecialist.

Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.

Vi ønsker en arbejdsplads med plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset baggrund, erfaring eller karrierevej. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og skabe gode resultater sammen med os.

Om sparekassen

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 403.000 kunder og mere end 1.900 medarbejdere er vi blandt de fem største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 70 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:


Monica Aaen
Regionsdirektør Erhverv
Tlf.: 82229840
Mobil.: 28352790
moa@spard.dk

Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
clj@spard.dk
Sparekassen Danmark
Aalborg, 9000 Aalborg Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Monica Aaen 82229840 moa@spard.dk
Ansøgningsfrist
Løbende jobsamtaler Formuespecialist til Erhverv Aalborg

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil