Forretningspartner for Bolig & Udlån

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 21. april 2026 Oprettet 9. april 2026

Vil du være med til at sætte retningen for Jyske Banks bolig- og udlånsprodukter – og sikre høj kvalitet og sammenhængskraft i hele værdikæden?

Om rollen

Som Forretningspartner bliver du en nøglespiller i udviklingen af Bolig & Udlån og i videreudviklingen af vores produktudbud og værditilbud. Du arbejder i krydsfeltet mellem strategi, produktudvikling, compliance og kredit – og du formår at bringe perspektiverne sammen til løsninger, der skaber værdi i praksis.

Du får et bredt ansvar, hvor du skal være med til at omsætte strategiske målsætninger, kundeindsigter og markedstrends til konkrete initiativer, der forbedrer vores produkttilbud og dertilhørende kunderejser.

Du vil arbejde tæt sammen med kundevendte enheder og på tværs af organisationen for at sikre, at vores varehylde er konkurrencedygtig, lønsom og attraktiv for alle kundesegmenter – fra førstegangskøbere til kunder, der ønsker at nedspare.

Det betyder blandt andet, at du:

  • Driver udvikling fra idé til implementering ved at omsætte strategi, kundeindsigter og markedstrends til konkrete initiativer, der fungerer i dagligdagen for både kunder og rådgivere.
  • Videreudvikler og forenkler bolig- og udlånsprodukter, rådgivningskoncepter og værditilbud.
  • Repræsenterer forretningens behov ind i udviklingsorganisationen og samarbejder tæt om at idéer realiseres.
  • Bidrager til udvikling af kreditpolitikker, værktøjer og beslutningsstøtte, der muliggør hurtigere og mere sikre kreditafgørelser.
  • Understøtter optimering af processer – fra strategiske principper til konkrete arbejdsgange – med fokus på automatisering, transparens og høj kvalitet.
  • Fungerer som en vigtig sparringspartner for ledere i markedsområderne.

Om afdelingen

Du bliver en del af Produkter & Kunderejser – et nyetableret område, der består af tre afdelinger inden for Bolig og udlån, Daglig Bank, Kort, Onboardning & KYC samt Investering, pension og forsikring. Vores afdeling Bolig og Udlån forbinder forretningen med centrale samarbejdspartnere såsom Jyske Realkredit, Jyske Finans, udviklingsorganisationen og andre interne enheder. Vi har ansvaret for den samlede produktportefølje inden for bolig og udlån og sørger for, at strategiske mål, værditilbud, produkter, priser og kunderejser hænger sammen.

Vi er datadrevne, følger markedet tæt og arbejder målrettet for at skabe enkle, sammenhængende og anvendelige kundeoplevelser – både fysisk og digitalt. Du bliver en del af et erfarent team med dyb faglighed, høje ambitioner og en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at omsætte strategi til virkelighed i det daglige.

Om dig

Du kommer med en solid forståelse for privatkunder inden for bolig, finansiering og/eller kredit – og minimum fem års erfaring fra den finansielle sektor.

Da vi søger flere kolleger til teamet, er vi åbne over for forskellige indgangsvinkler til rollen, og vi ser værdi i at sammensætte et team med kompetencer, der kan komplementere hinanden.

Som person er du motiveret af at skabe gode kundeoplevelser og reelle resultater, og har en kommerciel og helhedsorienteret tankegang.

En central del af rollen er evnen til at skifte gear: fra strategiske analyser og konceptuelle drøftelser til helt operationelle problemstillinger, der skal løses her og nu. Du formår at skabe følgeskab omkring dine anbefalinger og bringe løsninger helt i mål.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har indsigt i bolig- og finansieringsprodukter, processer og kreditmæssige vurderinger.
  • Har blik for samspillet mellem udvikling, regulatoriske krav og praktisk implementering.
  • Arbejder struktureret og analytisk og trives i komplekse sammenhænge.
  • Kan drive forandringer og skabe engagement på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.
  • Har kommerciel forståelse og et stærkt fokus på kundeværdi.
  • Trives i tværgående samarbejde og motiveres af at bygge stærke relationer – både strategisk og tæt på dagligdagen.

Det praktiske

Du bliver en del af et team med solid faglighed med base enten i København eller Silkeborg. Vi arbejder tæt sammen på tværs af lokationer, og du skal derfor være indstillet på jævnligt at mødes med kolleger på andre adresser i landet.

HR Rekrutteringspartner Amalie Stensgaard vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med afdelingsdirektør Marie Nygaard. Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er d. 21. april, men vi behandler ansøgninger løbende. 

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge – vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver netop dine evner i forhold til jobbet. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jyske Bank
Vestergade 8-10, 8600 Silkeborg Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Marie Laugesen Nygaard 40122657
Ansøgningsfrist
21. april 2026 Forretningspartner

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil