Forretningssupporter

Ansøg jobbet Løbende jobsamtaler Oprettet 3. oktober 2026

Brug din bankfaglighed på en ny måde som forretningssupporter

”Vil du bruge din bankfaglighed på en ny måde og gøre en forskel for dine kolleger hver dag?

Vi søger en fagligt stærk og samarbejdsorienteret kollega til vores supportteam i afdelingen Forretningsudvikling og Support på hovedkontoret i Ringkøbing. 

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen om at yde effektiv support til bankens rådgivere – både telefonisk og skriftligt. Vi har fokus på at skabe værdi gennem faglighed, samarbejde og en stærk kultur,

hvor vi hjælper hinanden.

Som forretningssupporter bliver du en central sparringspartner for bankens rådgivere og specialister. Du hjælper dem med at navigere i systemer, processer og sagsgange.

Du kommer blandt andet til at:

  • yde support og sparring i brugen af bankens systemer og digitale værktøjer
  • hjælpe med at løse komplekse system- og procesmæssige problemstillinger i hverdagen
  • sikre korrekt og effektiv anvendelse af processer og arbejdsgange
  • deltage i implementering og drift af nye systemer, funktioner og forretningsgange
  • være bindeled mellem rådgiver og eksterne samarbejdspartnere
  • identificere muligheder for at forenkle og forbedre arbejdsgange

Hvem er du?

 
Du har erfaring fra den finansielle sektor og en god forståelse for rådgivernes hverdag. Du motiveres af at hjælpe andre og finder energi i at løse udfordringer og skabe overblik.

Vi forestiller os, at du:

  • har en bankfaglig baggrund
  • har interesse for eller erfaring med systemer, processer og digital understøttelse
  • trives med at hjælpe kolleger og dele din viden
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye løsninger og arbejdsgange
  • er nysgerrig, løsningsorienteret og tager ansvar
  • bidrager positivt til samarbejdet og det gode humør

Om os

 
Ringkjøbing Landbobank er en kundefokuseret relationsbank med 21 afdelinger og omkring 700 medarbejdere. Vi kombinerer stærk lokal tilstedeværelse med moderne digitale løsninger og tilbyder skræddersyet rådgivning til privat-, erhvervs- og Private Banking-kunder samt udvalgte nicher.

Vores kultur bygger på passion, gode relationer og en grundlæggende tro på, at vi lykkes bedst sammen. Medarbejdertrivslen er i top, og vi hjælper hinanden til fælles bedste – både for kunderne og bankens udvikling.

Vi er stolte af at være kåret som Årets Bank 10 år i træk, og vi arbejder hver dag på at leve op til den tillid.

Vi er kort fortalt kompetente, handlekraftige og ordentlige.


Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Christina Graven Lauridsen, telefon 7624 9313 eller HR-chef Berit Nørskou Pedersen, telefon 2386 7122.

Du kan læse mere om banken på www.rlb.dk. Du kan også se film om banken som arbejdsplads samt tage vores gratis ansøgertræning.

Upload dit motiverede cv allerede i dag, da vi løbende holder samtaler. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ringkjøbing Landbobank
Ringkøbing, 6950 Ringkøbing Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Christina Graven Lauridsen 7624 9313 kontakt@finanskandidaten.dk
Ansøgningsfrist
Løbende jobsamtaler Forretningssupporter

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil