Forretningsudvikler til Betalingsprodukter
Vi søger en forretningsudvikler, der skal bidrage til værdiskabende løsninger. Du bliver en del af et målrettet og engageret team med ansvar for udvikling og forvaltning af bankens betalingsprodukter med afsæt i kundernes behov og forretningens strategi.
Om jobbet – Dit ansvar og dine opgaver
Som forretningsudvikler i Betalingsprodukter bliver du en del af et team med ansvar for at udvikle og forvalte vores kortportefølje og tilhørende koncepter i tæt samarbejde med forretningen. Vi bidrager til strategiske indsatser på kortområdet i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere som fx Bankdata, Nets, Visa og Mastercard.
Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt og vil ofte være tovholder på initiativer og opgaver. Du samler trådene, ser sammenhængene og sikrer fremdrift. Samtidig spiller du en central rolle i opgaveløsningen fra start til slut.
Dine primære opgaver er, at:
- samarbejde med relevante interessenter om at udvikle og optimere betalingskort og tilhørende digitale løsninger
- forholde dig til komplekse problemstillinger og omsætte disse til enkle løsninger
- opbygge en dybdegående forståelse af området, se sammenhænge og udfordre løsninger med blik for juridiske og tekniske problemstillinger
- udarbejde analyser og beslutningsoplæg, kravspecifikationer og testcases, særligt til IT-løsninger
- opstille datagrundlag, analysere og teste data til brug for udvikling og optimering af kortporteføljen
- skrive forretningsgange og dokumentation for kortprodukter og tilhørende processer
- bidrage til den daglige drift af vores betalingskort og tilhørende løsninger
Din profil
Du har flere års erfaring og en relevant baggrund fra en lignende stilling, fx forretningsudvikler eller IT-projektleder. Erfaring inden for kort- og betalingsområdet er en fordel.
Du har en bred faglig profil med et solidt kompetencegrundlag og trives i en alsidig hverdag med både store og små opgaver. Du formår at tænke abstrakt og kan gennemskue sammenhænge i et fagligt komplekst miljø. Du opbygger løbende viden om kortområdet og samspillet mellem kortprodukter, processer, systemer og regulatoriske krav.
Du omsætter din indsigt til konkrete løsninger, der skaber værdi og imødekommer kundernes og forretningens behov.
Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og bidrager med en positiv og professionel tilgang i samarbejdet med teamet og øvrige interessenter. Du trives i en organisation med mange snitflader, hvor fremdrift skabes gennem dialog og samarbejde.
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant videregående uddannelse inden for forretningsudvikling og IT, fx cand. merc., cand. it, eller ingeniør med en forretningsudvikler retning
- kan strukturere og prioritere opgaver og levere effektivt med fokus på kvalitet
- har en analytisk tilgang og kan omsætte problemstillinger til konkrete løsninger
- har erfaring med dataanalyse i Excel, og evt. SAS eller tilsvarende værktøjer
- har erfaring med IT-løsninger og kan bygge bro mellem forretningsbehov og IT-udvikling
- kan formulere dig klart og præcist, både skriftligt og mundtligt
- arbejder kundeorienteret og har forståelse for forretningens behov
- tager initiativ og afprøver løsninger, også når ikke alle svar er kendte på forhånd
- trives i et uhøjtideligt miljø med et højt aktivitetsniveau
Om os
Betalingsprodukter er en del af området Udvikling Daglig Bank i udviklingsorganisationen. Teamet har ansvar for at udvikle, optimere og drifte løsninger på kortområdet og arbejder tæt sammen med forretningsområdet Daglig Bank i Privat og Wealth Management, som har ansvaret for retning, strategi og kommerciel værdi.
Betalingsprodukter er et team bestående af motiverede, engagerede og fagligt dygtige kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer. Vi vægter kvalitet, tager fælles opgaverne og er kendt for at være servicemindede og proaktive. Du bliver en del af et engageret team med kort vej til sparring, en uformel tone og et godt socialt miljø.
Vi arbejder i agile rammer, der understøtter samarbejde og vidensdeling i hverdagen.
Ansøgning
Vi ser mangfoldighed som en styrke i både opgaveløsningen og fællesskabet. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Lyder stillingen som noget for dig? Så send dit CV, en motiveret ansøgning og relevante dokumenter senest den 23.11.2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Opstart forventes den 01.02.2027 eller efter nærmere aftale. Du får en grundig introduktion til jobbet gennem et onboardingforløb.
HR-rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen og leder Mette Rask-Pedersen behandler din ansøgning i fællesskab. Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.