Forsikringsspecialist i GF Forsikring Privat

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 8. november 2026 Oprettet 8. oktober 2026

Når faglig dømmekraft gør forskellen 
I GF Forsikring Privat søger vi lige nu en erfaren forsikringsspecialist, der brænder for privatforsikring og som motiveres af at bruge sin faglighed til at træffe de rigtige beslutninger – også når sagerne bliver komplekse.  

Som forsikringsspecialist bliver du en del af Forsikringsspecialister & Underwriting i GF Privat og dermed en vigtig faglig sparringspartner for vores kolleger i salgsleddet i hele landet.  
Her er du med til at sikre høj kvalitet samt efterlevelse af lovgivningen i indtegning- og rådgivningsfasen for nye og eksisterende medlemmer.  
Som forsikringsspecialist bidrager du også til større initiativer på tværs af GF samt i mindre lokale projekter, som skal sikre GF’s konkurrencekraft og relevans på markedet. 

En specialistrolle hvor din faglighed gør en forskel  
Du får en varieret hverdag, hvor du både går ned i detaljen i konkrete sager og løfter blikket, når der skal findes løsninger på tværs af organisationen.  

Rollen kræver, at du kan navigere sikkert mellem komplekse faglige vurderinger og skiftende opgaver – ofte med flere perspektiver i spil på samme tid. Du får derfor rig mulighed for at bringe din faglighed, dømmekraft og erfaring i spil. 

Du kommer bl.a. til at:  
 

  • Understøtte overholdelse og løbende opdatering af forretnings- og arbejdsgange 
  • Understøtte GF's daglige arbejde med kontroludførelse 
  • Vurdere risiko og pris på sager, der falder uden for de almindelige rammer og forretningsgange 
  • Bidrage med din faglige viden i projekter, hvor forsikringsfaglig og forretningsmæssig indsigt er afgørende 
  • Klagehåndtering 
  • Mv. 
  • Understøtte vores dygtige kolleger i salgsleddet med sparring for en suveræn medlemsoplevelse 

 
Vi leder efter dig, der kombinerer faglighed med godt samarbejde på tværs  
Du er fagligt stærk, nysgerrig og trives med at være den, andre går til, når en sag kræver ekstra vurdering.  
Vi forestiller os, at du: 

  • arbejder struktureret og har blik for både detaljer og helhed uden at miste overblik  
  • kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt 
  • møder dine kolleger med empati, nysgerrighed og respekt 
  • trives med at træffe fagligt tunge beslutninger 
  • har solid erfaring med privatforsikring og en dyb forståelse for sammenhængen mellem kvalitet, salg og en god medlemsoplevelse 
  • har niveau 3 på Forsikringsakademiet og flere års erfaring inden for privatforsikring 
  • har du kendskab til TIA, er det en fordel men ikke et krav  

Bliv en del af fagligt stærkt fællesskab 
Forsikringsspecialister & Underwriting er en del af Forsikringssupport, som sammen med blandt andre Faglig Support er med til at skabe et stærkt fagligt fundament for GF's salgsled i hele landet.  

Hos GF Forsikring gør vi tingene lidt anderledes. Vi er et medlemsejet selskab, hvor overskuddet går tilbage til vores medlemmer. Tillid, passion og professionalisme er en naturlig del af både vores medlemsdialog og vores måde at samarbejde på. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi hjælper hinanden.  
Når vi deler vores viden, spiller hinanden gode og står sammen om opgaven, kan vores medlemmer mærke forskellen. 

Et arbejdsliv med plads til dig  
Vi tror på, at høj faglighed og trivsel går hånd i hånd. Derfor tilbyder vi fleksible arbejdsforhold og fokus på balance mellem arbejds- og privatliv. 

Du får blandt andet: 

  • Sundhedsforsikring og firmabetalt pensionsordning 
  • Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde efter aftale  
  • Adgang til sundhedsydelser som massageordning og rabat på fitnessaftaler 
  • Løbende faglige og personlige udviklingsmuligheder 
  • Sociale arrangementer og aktiviteter, der styrker fællesskabet 
  • Grundig onboarding, der sikrer dig en god start i rollen 
     

Det praktiske  
Din primære arbejdsplads bliver GF Huset i Cortex Park, 5230 Odense M. 
Vil du vide mere om stillingen eller GF Forsikring er du velkommen til at kontakte teamleder, Thomas Thrane, på telefon 26 77 00 25. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

GF Forsikring
Fyn, Fyn Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Thomas Thrane 26 77 00 25 kontakt@finanskandidaten.dk
Ansøgningsfrist
8. november 2026 Forsikringsspecialist i GF Forsikring Privat

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil