Fremtidens rådgivere søges til Daily Banking i Århus

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 17. april 2026 Oprettet 26. marts 2026

Brænder du for at være en del af fremtidens bankrådgivning? Hvis ja – så læs med hér.

Danske Bank har en ambition om at være bedst på digitale løsninger til vores kunder. Vi ønsker at tilbyde vores kunder en digital oplevelse, hvor de nemt kan håndtere deres daglige økonomi via deres mobil - uanset om det handler om det daglige bankbehov, adgang til specialister eller budskaber, som giver værdi for netop dem. Som vores nye digitale rådgiver vil du spille en central rolle i denne transformation.

Vil du hjælpe vores kunder til en digital fremtid med et human touch?  

I Daily Banking har vi ansvaret for vores kunders behov indenfor daglig økonomi. Du vil blive mødt af en varieret arbejdsdag, hvor du:

  • Rådgiver kunder i daglig økonomi via telefon, skriftligt og i onlinemøder.
  • Anvender nye digitale værktøjer for at optimere kundeoplevelsen.
  • Aktivt identificerer kundens behov og guider dem til specialistrådgivning inden for bolig, pension og investering.

I vores team arbejder vi i høj grad sammen om vores kunder, og derfor er det vigtigt, at du er en stærk holdspiller med et positivt mindset med fokus på at skabe resultater. Vi arbejder proaktivt og holistisk med kundernes muligheder og guider dem videre til specialister indenfor bolig, pension og investering.

Om dig:

Du er uddannet finansbachelor, finansøkonom eller har flere års erfaring som bankrådgiver. Vi ser gerne, at du har en stærk interesse i -og forståelse for kreditrådgivning. Er du boligcertificeret– EDD og evt. IDD4 og/eller MiFiD3, er det et plus.

Du kan skabe værdi hos os, hvis du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du er stærk i din kommunikation både på skrift, i tale og på kamera.
  • Du er dygtig til at tilpasse din kommunikation og rådgivning til individuelle kunders drømme og mål.
  • Du har en naturlig evne til at se potentiale og muligheder i enhver kundesituation.
  • Du formår til fulde at bruge digitale værktøjer i din dagligdag.

Hvorfor arbejde hos os?

I Daily Banking elsker vi højt humør og god energi. Vi har fuld fokus på vores opgaver, men finder også tid i hverdagen til at gøre noget ekstra for at skabe en fælles følelse af tilhørsforhold. Vores tilgang adskiller sig markant fra andre, da vi fungerer som en virtuel afdeling, hvor alle arbejder sammen om kunderne. Dette unikke set-up medfører en fremragende work-life balance, som kan berige din hverdag med både værdi og fleksibilitet.

Ved at blive en del af Daily Banking, bliver du en nøglespiller i vores digitale transformation. Du får ikke kun mulighed for at anvende de nyeste digitale værktøjer, men også en unik chance for at bidrage til fremtidens bankrådgivning. Vi søger dig, der ikke kun er tilpas med dette skift, men som også er motiveret for at anvende teknologien i dit arbejde.

Vi søger rådgivere til Aarhus. Jobbet er fuldtid og arbejdstiden ligger i hverdagene med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. Så hvis du er klar til en spændende hverdag, hvor dynamiske processer og kompleksitet går hånd i hånd med personlig og faglig udvikling, er Daily Banking stedet for dig!

Interesseret? 

Vil du høre mere om dagligdagen i Daily Banking er du meget velkommen til at kontakte Leader of Team i Aarhus, Kate Højberg Steenfeldt på tlf. 29385701.

Vi gør opmærksom på, at vi løbende læser ansøgningerne, så søg gerne hurtigst muligt.

 

 

 

About Us

Danske Bank er en nordisk bank med tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i 150 år støttet mennesker og virksomheder med at forløse deres potentiale. En karriere hos os er en mulighed for at blive en del af et fællesskab med 22.000 kolleger og en virksomhedskultur med fokus på Team Up, Own It og Be Open. Vi er begyndt på en fælles rejse, som skal gøre Danske Bank til en bedre bank. For vores kunder, vores medarbejdere og vores samfund.


Danske Bank
Aarhus, 8000 Aarhus Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Kate Højberg Steenfeldt
Ansøgningsfrist
17. april 2026 Rådgiver

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil