Graduate til AI & Dataprodukter

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 19. april 2026 Oprettet 25. marts 2026

Bliver du kandidat til sommer og overvejer, hvad der venter dig i dit første job?

Hos Jyske Bank tilbyder vi dig en unik mulighed gennem vores Graduate-program, hvor du bliver ansat i en fast stilling med attraktiv løn og gode medarbejdervilkår.

Du får som en del af programmet mulighed for at udfolde dit potentiale i et fagligt fællesskab og blive en del af et spændende, socialt arbejdsmiljø.

Vi er klar til at støtte dig hele vejen og sammensætter sammen med dig et forløb, der matcher dine mål.

Din hverdag som Graduate i Jyske Bank

Du kan læse om vores program her – målet er, at vores Graduate program bliver til dit graduate program.

Vi praktiserer værdibaseret ledelse i banken, hvor du får tillid til at løse dine opgaver fra dag ét. Du får hurtigt et selvstændigt opgaveansvar med daglig sparring fra kolleger og leder samt en dedikeret mentor - så du får den opbakning, du har brug for.

18 måneder som Graduate i vores koncernprogram

Du ansættes i AI og Dataprodukter, som er en del af vores område Kvalitet, Data og Infrastruktur.

Programmet er delt op i tre lærerige moduler; intro, rotation og specialisering, der hver varer seks måneder.

I løbet af de første seks måneder får du hurtigt dine egne opgaver og bliver heraf en vigtig del af afdelingen. Undervejs udvikler du din faglige profil gennem kurser, webinarer og uddannelse, der gør dig klar til din karriere i Jyske Bank‑koncernen.

På rotationsmodulet designer vi sammen et forløb, der passer til dig. Her får du mulighed for at udforske andre afdelinger i vores område – fx i Cloud‑teamet, Arkitektur, Digital Robusthed og Sikkerhed eller Projektledelse.

Du får masser af ny viden, praktisk erfaring og friske kompetencer til dit CV.

Til sidst venter specialiseringsmodulet. Her bygger du videre på din viden om koncernen og dig selv, og der bliver fortsat fyldt på med faglig inspiration gennem kurser, webinarer og uddannelse.

Hvilke opgaver arbejder du med i afdelingen AI og Dataprodukter? 

I AI og Dataprodukter udvikler og implementerer vi AI‑ og dataprodukter, der skaber reel værdi for både medarbejdere, kunder og forretningen. Vores primære fokus er kunstig intelligens med særlig vægt på generativ AI, hvor vi omsætter nye teknologiske muligheder til konkrete løsninger og beslutningsstøtte i hverdagen.

Som Graduate arbejder du produktorienteret med design, udvikling og videreudvikling af AI‑ og dataprodukter i tæt samarbejde med forretningen. Vi har et stærkt fokus på kvalitetskode, ansvarlig AI og løsninger, der lever op til branchens krav til sikkerhed, compliance og governance.

Et centralt mål for afdelingen er at bidrage til, at Jyske Bank bliver en datadrevet bank, hvor beslutninger på tværs af værdikæder træffes på et solidt grundlag af dataindsigter. Det betyder, at du arbejder med hele værdikæden fra data og modeller til anvendelse og forankring i organisationen.

Teamet og samarbejdet i AI og Dataprodukter

I AI og Dataprodukter mødes erfaring og innovation i hverdagen. Teamet består af unge AI‑udviklere med baggrund inden for data science og softwareudvikling samt erfarne seniorudviklere med dyb teknisk og forretningsmæssig indsigt. Denne sammensætning skaber et stærkt fagligt miljø, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Som Graduate bliver du en del af et setup, hvor seniorudviklere og unge AI‑udviklere arbejder tæt sammen. Du får ikke kun hands‑on erfaring med at udvikle AI‑løsninger og dataprodukter – vi forventer også, at du udvikler dig til en professionel softwareudvikler med fokus på kvalitet, struktur og gode udviklingsprincipper.

Samtidig lægger vi stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Du bliver en del af en afdeling med et godt arbejdsmiljø, gode kolleger og en kultur, hvor man hjælper hinanden og støtter graduates gennem hele forløbet. Sammen skaber vi en hverdag, hvor der er plads til både faglig fordybelse, læring og det sociale fællesskab.

Citat fra tidligere graduate: Som Graduate i Kvalitet, Data og Infrastruktur får du den perfekte kombination af tillid, ansvar og faglig opbakning fra dag ét. Det har gjort, at jeg har lært utrolig meget på kort tid, både professionelt og personligt.

Netværk og fællesskab

Som Graduate bliver du automatisk en del af bankens unge netværk, hvor du kan udveksle erfaringer med andre nyansatte og unge medarbejdere på tværs af koncernen. Netværket afholder både faglige events, inspirationsoplæg og sociale arrangementer, hvor du kan styrke dit netværk og lære dine kolleger bedre at kende i uformelle rammer.

Hvem er du?

Vi søger Graduates, der er uddannet inden for datalogi, softwareudvikling eller matematik eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund. Begrund gerne i din ansøgning, hvordan du ser at din uddannelse kan bidrage i jobbet.

Du har interesse for AI, data og softwareudvikling og motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem teknologi og forretning.

Det tilbyder vi dig

  • Fastansættelse fra dag ét med en attraktiv løn og gode vilkår
  • løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst
  • En social arbejdsplads, hvor du bliver en ligeværdig del af teamet
  • Mulighed for at præge din egen hverdag og vælge retning efter dine interesser
  • Værdiskabende netværk blandt Graduates og kolleger på tværs af koncernen
  • Indflydelse og ansvar
  • Sparring med både kolleger, leder og din mentor

Vores rekrutteringsproces

Send din ansøgning, cv og karakterer hurtigst muligt og senest den 19.04.2026 da vi evaluerer ansøgningerne løbende.

Den første samtale vil foregå online via Teams. Går du videre, vil der være en fysisk samtale med gennemgang af to analyser: en logisk- og en personlighedsanalyse. HR Rekrutteringspartner Amalie Stensgaard og ansættende leder Oliver Fracke Möllnitz deltager i begge samtaler.

Din arbejdsplads vil være Jyske Banks nye domicil på Kalvebod Brygge i København, men der vil rejseaktivitet til Silkeborg, hvor Jyske Banks Hjemsted befinder sig.

Der er parkeringsmuligheder for medarbejdere med bil, og tog- og busstationer ligger i nærheden af arbejdspladsen.

Har du specifikt spørgsmål til Graduate-programmet, så er du velkommen til at kontakte vores Programmanager Jens Trøst Poulsen på +45 89 89 25 90 eller employerbranding@jyskebank.dk. 

Søg jobbet

 

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.il at søge.

Jyske Bank
København , 1560 København Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Jens Trøst Poulsen
Ansøgningsfrist
19. april 2026 Graduate til AI & Dataprodukter

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil