Investeringscontroller - løft analyse og controlling på investeringsområdet

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 13. september 2026 Oprettet 29. august 2026

"Har du gode analytiske evner, erfaring med kvalitetssikring af data og lyst til at arbejde med controlling af PFA’s investeringsområde? Som Investeringscontroller får du en central rolle i controlling af investeringsomkostninger, kvalitetssikring af data til ÅOK/ÅOP og analyser, der understøtter rapportering, revision og ledelsesbeslutninger,” siger Tina Lindberg Andersen, Chef for Inv.- & Forretningsanalyse. 

Så hvad er det egentlig, du skal?  

Som Investeringscontroller bliver du en central del af PFA’s finansområde, hvor du får ansvar for controlling, analyse og rapportering af PFA’s investeringsomkostninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med specialister i et mindre team, hvor faglighed, sparring og kvalitet er i højsædet. Du får en nøglerolle i at sikre et robust datagrundlag til ÅOK/ÅOP, omkostningsrapportering og ledelsesbeslutninger – og du bliver en vigtig drivkraft i videreudviklingen af vores modeller og analyser.  

Gør komplekse investeringsdata til klare beslutninger  

Som Investeringscontroller bliver du ansvarlig for:  

  • Sikre omkostningsrapportering for investeringsområdet i PFA og skabe et klart og retvisende grundlag for beslutninger 
  • Opgøre og kontrollere både direkte og indirekte investeringsomkostninger – og skabe overblik over, hvad tallene fortæller.  
  • Have ansvar for datagrundlaget til ÅOK og ÅOP samt sikre kvalitet og sammenhæng i den løbende controlling.  
  • Understøtte revisionen med veldokumenterede beregninger, valide data og et solidt revisionsspor.  
  • Udarbejde konkurrent- og markedsanalyser, der giver nye perspektiver på PFA’s position og udvikling.  

Hvem er du?  

  • Du har en relevant uddannelse som cand.merc., cand.oecon., HD(R), HD(F) eller tilsvarende – alternativt relevant erfaring fra controlling eller finance.   
  • Du har viden om eller interesse for forsikringsmæssigt regnskab og kendskab til pensionsbranchen 
  • Du har solid erfaring med controlling, økonomistyring eller finansiel analyse – og motiveres af at skabe struktur, overblik og et solidt beslutningsgrundlag 
  • Du har arbejdet med datakvalitet, procesforståelse og governance samt opbygning, vedligeholdelse og videreudvikling af modeller.  
  • Du er nysgerrig og trives med at forstå sammenhænge og undersøge komplekse problemstillinger i dybden 
  • Du er målrettet og giver ikke op, når data, processer eller forklaringer ikke hænger sammen ved første øjekast 
  • Du arbejder struktureret og detaljeorienteret, så dine analyser, beregninger og leverancer holder en høj kvalitet.  
  • Du tager ansvar for dine opgaver og sikrer, at de bliver løst grundigt og effektivt 

Din nye afdeling  

Du bliver en del af Investerings- og Forretningsanalyse, som er et mindre team med høj faglighed og tæt samarbejde. Her får du en hverdag tæt på både data, controlling og forretningsmæssige beslutninger om PFA’s kapitalforvaltning. Rollen har mange snitflader, og du kommer til at samarbejde med både interne kollegaer og eksterne leverandører.   

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?  

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.  

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement  
  • Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer  
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde  
  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi  
  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring  

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!  

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 13. september.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tina Lindberg Andersen, Chef for Inv.- & Forretningsanalyse på +45 24 28 46 81. 

PFA
København, 1050 København Besøg hjemmeside
Ansøgningsfrist
13. september 2026 Investeringscontroller - løft analyse og controlling på investeringsområdet

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil