Investeringsrådgiver til Private Banking
Vil du være en del af vores ambitiøse vækststrategi hos Danske Bank Private Banking – og samtidig få en rolle, hvor udvikling, støtte og fællesskab er i fokus?
Om os
Som investeringsrådgiver bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde, videndeling og personlig udvikling fylder meget i hverdagen. Du får mulighed for at arbejde med nogle af bankens mest interessante kunder – velhavere med formuer op til 75 mio. – i et team, der kombinerer høj faglighed med en imødekommende og hjælpsom kultur.
Du får base på vores inspirerende og fleksible kontor i Copenhagen Central, hvor vi arbejder i et miljø, der giver plads til både fordybelse, sparring og balance.
Vores Forward ’28‑strategi har et klart fokus på vækst i Private Banking, og du får mulighed for at bidrage til den rejse – samtidig med at du får rum til at udvikle dig og forme din egen rolle.
Om rollen
Som investeringsrådgiver vil du spille en aktiv rolle i at udvikle relationer og styrke rådgivningen for både nye og eksisterende kunder. Du vil arbejde tæt sammen med Private Bankere og formuerådgivere om at skabe løsninger, der både er gennemtænkte, individuelle og overskuelige for kunden.
Det er ikke tanken, at du får en fast portefølje af kunder. Rollen er til gengæld ideel for dig, der trives i et miljø, hvor du taler med mange forskellige kunder i løbet af ugen og motiveres af at levere både løbende rådgivning og engangsanbefalinger til kunder uden en dedikeret investeringsrådgiver. Du bliver en central faglig sparringspartner på tværs af hele Private Banking‑segmentet og får mulighed for at bringe din investeringskompetence i spil i mange forskellige kundesituationer.
Du vil blandt andet:
- Arbejde med et akkvisitivt mindset over for kunder i Private Banking
- Samarbejde tæt med kolleger om at skabe skræddersyede investeringsløsninger
- Bidrage til faglig sparring og videndeling i afdelingen
- Hjælpe kunderne med investeringsbeslutninger på tværs af aktivklasser
- Udvikle dig inden for rådgivning, kommunikation og komplekse produkter – med støtte fra erfarne kolleger og ledere
Hvem vi søger
Vi leder efter en dygtig og motiveret kollega, som både har lyst til at arbejde professionelt med investeringer og samtidig værdsætter et miljø med god stemning, samarbejde og menneskelighed.
- Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring fra investering eller finans – enten som rådgiver eller fra en analytisk/supporterende rolle
- Har en uddannelsesbaggrund som HD(F), cand.merc eller lignende
- Er certificeret i komplekse produkter – eller har lyst til at blive det hos os
- Trives i et miljø, hvor vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og lykkes som team
For at lykkes i rollen er det derudover vigtigt, at du:
- Har et stærkt kundefokus og skaber tryghed gennem ansvarlig og nærværende rådgivning
- Er nysgerrig af natur og stiller spørgsmål, der skaber reel forståelse af kundens behov
- Kan forklare komplekse investeringer på en klar og enkel måde
- Arbejder struktureret og følger opgaverne godt til dørs
- Bidrager positivt til fællesskabet
Vores kultur
Hos Danske Bank lægger vi stor vægt på vores Culture Commitments: Team up, Be open, Own it. Hos os er der plads til forskellige perspektiver, nye idéer og individuel udvikling, og du vil opleve en kultur, hvor man bliver løftet og ikke efterladt alene.
Investeringsekspert Tusnelda beskriver det sådan:
”Som ny investeringsrådgiver i Danske Bank Private Banking oplever jeg et stærkt fagligt miljø med høj kvalitet i sparring og fokus på udvikling. Her er der mulighed for at udfolde sin faglighed og bidrage til skræddersyede investeringsløsninger til gavn for vores kunder. Du får plads til at vokse, både som professionel og som person. Det enorme fokus på at levere den gode kundeoplevelse er en driver i hverdagen.”
Interesseret?
Vi glæder os til at læse din ansøgning. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte investeringschef Lasse Faurholt Egelborg på +45 25 32 14 10.
About Us
Danske Bank er en nordisk bank med tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i 150 år støttet mennesker og virksomheder med at forløse deres potentiale. En karriere hos os er en mulighed for at blive en del af et fællesskab med 22.000 kolleger og en virksomhedskultur med fokus på Team Up, Own It og Be Open. Vi er begyndt på en fælles rejse, som skal gøre Danske Bank til en bedre bank. For vores kunder, vores medarbejdere og vores samfund.