Investeringssupporter til Backoffice Investering

Ansøg jobbet Løbende jobsamtaler Oprettet 7. oktober 2026

Kunne du tænke dig at arbejde inden for investeringsområdet? Og bliver du motiveret af at forene specialistviden med administrative færdigheder?

Hvis ja, er der god sandsynlighed for, at du har fundet en spændende stilling, der matcher dig.

Om teamet

Du bliver en del af Backoffice Investering, der har base i Aars. Her får du 10 engagerede kollegaer, der støtter hinanden både fagligt og personligt. Vi vægter højt, at der skal være trivsel og arbejdsglæde, og vi tager et fælles medansvar for dette. Herudover vil du opleve stor handlefrihed samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi understøtter investeringsområdet administrativt og sikrer en professionel håndtering af værdipapirer, afvikling, indberetninger og investeringsrelaterede henvendelser.

Vi er fysisk placeret tæt på forskellige specialister inden for investeringsområdet, hvilket betyder, at du kommer tæt på investeringsmarkedet og kan holde fingeren på pulsen i et marked, der konstant udvikler sig og påvirkes af globale økonomiske begivenheder.

Du kan møde teamet i Backoffice Investering her.

Om jobbet

Jobbet indeholder løsningen af en række specialiserede opgaver, hvor der skal navigeres i forskellige it-systemer, både på engelsk og dansk. Opgaverne er blandt andet:

  • afvikling af værdipapirer og finansielle instrumenter (handler og overførsler)
  • corporate actions, herunder udbytter, emissioner og frivillige tilbud
  • derivathåndtering
  • depothåndtering
  • aktiesparekonto
  • afstemning og kvalitetssikring af investeringsprocesser
  • pantebreve
  • deltagelse i udvikling og optimering af arbejdsgange
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og depotbanker

Vi har daglig kontakt med både samarbejdspartnere, depotbanker og vores tilknyttede datacentral for at finde løsninger på investeringsrelaterede udfordringer.

Derudover vil jobbet på sigt også omfatte support til sparekassens afdelinger og øvrige forretningsområder i forbindelse med investering.

Det skal du vide for at klare dig godt i stillingen

Vi forestiller os, at du:

  • er en erfaren bruger af it-systemer
  • har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer og processer
  • er struktureret og opmærksom på detaljer, også ved rutineopgaver
  • arbejder godt på egen hånd og trives med frihed til at træffe beslutninger
  • er serviceminded og har gode samarbejdsevner
  • trives i et miljø med deadlines, travlhed og høj faglig kvalitet
  • kan kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt

Hvis du allerede har kendskab til investeringsområdet eller har arbejdet i den finansielle sektor, er det en fordel. Vigtigst er dog, at du har lyst til at lære og tage del i det faglige- og sociale i afdelingen.

Det tilbyder vi dig

  • en spændende og alsidig hverdag i et område i stor udvikling
  • grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • en unik mulighed for at opbygge specialistviden inden for mange områder af investeringsverdenen
  • gode ansættelsesvilkår og attraktive personalegoder
  • mulighed for at bidrage til udviklingen af arbejdsprocesser og løsninger

Om sparekassen

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 403.000 kunder og mere end 1.900 medarbejdere er vi blandt de fem største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 73 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:


Gitte Borup Rosengreen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 96575022
Mobil.: 91163093
gbr@spard.dk

Mark Fjelking
HR-konsulent
Tlf.: 96575390
Mobil.: 23876711
mpf@spard.dk
Sparekassen Danmark
Backoffice Investering, Backoffice Investering Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Gitte Borup Rosengreen 96575022 gbr@spard.dk
Ansøgningsfrist
Løbende jobsamtaler Investeringssupporter til Backoffice Investering

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil