IT-sikkerhedskonsulent

Ansøg jobbet Løbende jobsamtaler Oprettet 1. oktober 2026

Har du lyst til at arbejde med IT-sikkerhed, risikostyring og digitale løsninger i en finansiel virksomhed, hvor tillid, ansvarlighed og stabil drift er afgørende?

Hvis ja, så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega i Sparekassen Danmarks IT-sikkerhedsfunktion.

Om jobbet
Som IT-sikkerhedskonsulent får du en central rolle i krydsfeltet mellem teknologi, risiko, forretning, leverandører og lovgivning. Du er med til at forbedre sparekassens digitale robusthed og skabe overblik over de risici, der kan opstå i systemer, processer, aftaler og afhængigheder.

Vi leder efter dig, der kan kombinere nysgerrighed med struktur. Du kan både gå ned i detaljen og løfte blikket, og du motiveres af at gøre IT-sikkerhed konkret, forståelig og anvendelig – også for kollegaer, der ikke arbejder med området til daglig.

Du kommer blandt andet til at arbejde med at:

  • skabe overblik over risici i systemer, leverandørsamarbejder og sikkerhedsforhold – og omsætte dem til konkrete handlinger
  • følge op på IT-leverandører, så krav, dokumentation, kontroller og aftalte tiltag hænger sammen i praksis
  • bidrage til test af systemer, kontroller, beredskabsplaner og sikkerhedsforanstaltninger, så vi har tillid til, at de fungerer, når det gælder
  • udarbejde og vedligeholde compliance-materiale, rapporteringer, politikker og forretningsgange, der er klare, anvendelige og operationelle
  • følge op på observationer, revisionspunkter, sårbarheder og forbedringstiltag – og bidrage til, at de bliver håndteret rettidigt og effektivt.

Dit arbejdssted vil være på Sofiendalsvej i Aalborg, hvor du får kontorfællesskab med resten af teamet i IT-sikkerhed og den øvrige IT-organisation, der består af mere end 50 specialister.

Det skal du vide for at klare dig godt i stillingen
Det er vigtigt for os, at du trives godt i samspil med andre, da dit arbejde vil gå på tværs af organisationen, og du derfor vil have en bred berøringsflade.

Vi forestiller os, at du har erfaring med IT-sikkerhed, IT-risikostyring, compliance, leverandørstyring eller et tilsvarende område. Har du desuden en uddannelsesbaggrund inden for IT, er det et plus.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan bevæge dig i feltet mellem teknik, forretning og regulatoriske krav
  • er god til at stille spørgsmål, skabe overblik og følge op, indtil opgaverne er løst
  • kan udarbejde risikovurderinger, rapporteringer og beslutningsmateriale
  • kommunikerer tydeligt i skrift og tale og kan gøre komplekse forhold forståelige
  • er god til at tage ansvar for egne opgaver og være garant for en god kvalitet.

Det tilbyder vi dig
Du bliver en del af et velfungerende team, der har en uformel tone og hjælper hinanden. Du vil opleve, at du får mulighed for at bringe dine nuværende færdigheder i spil, mens du lærer nyt.

Sparekassens IT-organisation er i rivende udvikling, og du får mange spændende opgaver, stor handlefrihed, attraktive arbejdsvilkår og mulighed for at sparre med erfarne kollegaer. Derudover får du gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i et solidt fagligt miljø.

Om sparekassen

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 403.000 kunder og mere end 1.900 medarbejdere er vi blandt de fem største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 70 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:


Jan Rye Andersen
IT Sikkerhedsdirektør
Tlf.: 96575002
Mobil.: 21683664
jana@spard.dk

Mark Fjelking
HR-konsulent
Tlf.: 96575390
Mobil.: 23876711
mpf@spard.dk
Sparekassen Danmark
Vrå, 9760 Vrå Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Jan Rye Andersen 96575002 jana@spard.dk
Ansøgningsfrist
Løbende jobsamtaler IT-sikkerhedskonsulent

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil