Jyske Bank søger strategisk Partner, Risikostyring

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 18. marts 2026 Oprettet 26. februar 2026

Forstår du erhvervskunders behov for risikostyring og kan du omsætte det til produkter og løsninger? Tænker du strategisk og kan du omsætte høj kompleksitet til praktiske løsninger? Er du parat til at gå forrest, udfordre dine kolleger og sætte samarbejde over enkeltpræstationer?

Så kan du være den strategiske partner på risikostyring, vi har brug for i en nyetableret funktion, Strategi og Kunderejser i Erhverv og Kapitalmarked.

Om jobbet

Som strategisk partner for risikostyring er du ansvarlig for produktvisionen på området og får en central rolle i at sikre, at Jyske Bank fremstår konkurrencedygtig og relevant – både når vi taler om produkter til finansiel risikostyring, trade finance og andre områder.

Sammen med de kundevendte enheder får du tillige et ansvar for at sikre, at potentialet i bankens løsninger indfries på effektiv vis.

Du vil arbejde tæt sammen med de øvrige strategiske partnere og er klar til at arbejde uden for dit primære fokusområde.

Om dig

Du har en solid faglig baggrund inden for risikostyring, gerne fra bankverdenen eller anden finansiel virksomhed. Du har arbejdet med strategi og udvikling og har en dyb forståelse for de kundebehov, der driver efterspørgslen i et marked i hastig udvikling.

Derudover:

  • Er du opsøgende og nysgerrig på nye løsninger i både det danske og internationale bankmarked, og du formår at omsætte denne indsigt til relevante og værdiskabende værditilbud.
  • Er du analytisk stærk og kan se sammenhænge, definere værdiskabelsen i både nye og eksisterende løsninger samt evaluere deres effekt.
  • Er du i stand til at skifte mellem strategisk fokus og taktisk handling, uden at miste overblikket over detaljerne? Du trives med både længere projekter og opgaver med korte deadlines, og du motiveres af variation og en dynamisk hverdag.
  • Har du evnen til at træffe beslutninger og give anbefalinger – også når ikke al information er tilgængelig.
  • Er du kreativ og vedholdende og lader dig ikke bremse af forhindringer.
  • Sætter du samarbejde højt og skaber følgeskab gennem dine kommunikative evner og fokus på sammenhængskraft på tværs.
  • Er du villig til at lære nyt, tilegner dig ny viden hurtigt og arbejder målrettet og udholdende for at skabe resultater.

Om os

Strategi og Kunderejser har til ansvar at understøtte det strategiske fundament for indsatser i forretningsenhederne i Erhverv og Kapitalmarked, så vi indfrier ambitionerne om kundetilfredshed, rentabel vækst og orden i eget hus.

Således skaber Strategi og Kunderejser fundamentet for efterlevelse af kundernes behov og udtrykte tilfredshed med bankens produkter og løsninger. Det sker gennem helhedsorienteret produktledelse bl.a. med fokus på kundeudvikling og en mere enkel bank via øget digitalisering.

Dette indebærer fx et ansvar for i samarbejde relevante interessenter at koordinere produktudvikling, produktlønsomhed, prissætning og forvaltning af produkter i ressortet.

Ansøgning

Stillingen er som udgangspunkt forankret i bankens hjemsted i Silkeborg.

Vi sætter mangfoldighed højt på dagsordenen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og cv senest den 18. marts 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

HR Business Partner Line Højer Fogde vil i samarbejde med Funktionsdirektør Claus Birn Jensen, tage sig af din ansøgning. Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om jobbet

Jyske Bank
Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Claus Birn Jensen 30950274
Ansøgningsfrist
18. marts 2026 Strategisk Partner, Risikostyring

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil