Kreditkonsulent til Governance & Udvikling

Oprettet 11. september 2024

I Vestjysk Banks centrale Kredit-afdeling på hovedkontoret i Birk ved Herning er vi 11 kompetente kollegaer, der understøtter bankens forretning med håndtering af kreditvurdering på alle vores erhvervs-og privatkunder og med drifts- og udviklingsopgaver på kreditområdet.

Vi søger nu en analytisk, talstærk og serviceminded kreditkonsulent til at styrke vores arbejde med projekt- og procesforbedringer samt opbygning af en god governance på kreditområdet.

Jobbet

Som Kreditkonsulent med ansvar for Governance & Udvikling bliver du specialist med fokus på optimering og udvikling af bankens kreditprocesser og generelle governance på kreditområdet.

Du bliver en del af et engageret hold, der hver dag arbejder for at sikre et godt tværorganisatorisk samarbejde og professionel håndtering af vores kunder. Der er tale om et job, hvor der er stor indflydelse på egen arbejdsdag, og hvor du har en høj grad af frihed under ansvar.

Dine ansvarsområder omfatter:

  • At være Product Owner for bankens kreditprocesser
  • Overvågning og implementering af ny regulering
  • Projektdeltagelse i tværorganisatoriske projekter på vegne af Kreditafdelingen
  • Kommunikation af bankens kreditpolitik og omsætte den til praksis
  • Planlægning og gennemførelse af undervisning på kreditområdet
  • Deltagelse i møder med interne og eksterne interessenter
  • Udarbejdelse af rapportering og analyser ved behov

Vi søger en kandidat der:

  • Har erfaring indenfor kreditområdet og/eller risikostyring i den finansielle sektor, eventuelt med erfaring fra en datacentral.
  • Har erfaring med selvstændigt at arbejde med projekter som projektdeltager og/eller projektleder
  • Har erfaring med procesoptimering og forbedringer
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt med gode formidlingsevner
  • Evner at gennemskue komplekse problemstillinger

Som person lægger du stor vægt på kvalitet og grundighed. Du arbejder systematisk og målrettet med stor forretningssans, kan arbejde selvstændigt, kan formulere klare budskaber og sætter pris på en ligeværdig dialog. Derudover er du hjælpsom, venlig og effektiv. Du vil blive en del af en afdeling, hvor vi støtte og udvikler hinanden og har et meget uhøjtideligt og socialt velfungerende miljø. Derfor forventer vi også, at du bidrager positivt til vores fællesskab.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation, hvor du vil opleve et solidt samarbejde på tværs af afdelinger, og hvor vi samarbejder om at skabe en god arbejdsplads med både teamspirit og engagement.

En spændende stilling med ansvar og udfordringer i en afdeling, hvor vi også lægger stor vægt på trivsel, åbenhed, godt humør og en uformel omgangstone. Din hverdag vil blive præget af højt tempo, men også af en høj grad af fleksibilitet. Vi har et faglig stærkt miljø, hvor ambitionsniveauet er højt, og hvor du får rig mulighed for udvikling, fagligt som personligt.

Vestjysk Bank er en spændende og agil organisation, hvor vi fortsat arbejder på at blive ”Danmarks stærkeste lokalbank”, derfor har vi et konstant fokus på at sikre optimale rammer for trivsel og udvikling, og hvor der ikke er langt fra ide til handling.

Ansøgning

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte Chef for Kreditafdelingen, Christian Andersen på tlf. 7672 0948 eller can@vestjyskbank.dk.

Vi indkalder løbende relevante ansøgere til samtale, og stillingen er åben til den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt, dog er det vigtigste for os, at vi finder den rette kandidat.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Vestjysk Bank
Industrivej Syd 13c, 7400 Herning Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Christian Andersen 76720948 can@vestjyskbank.dk
Ansøgningsfrist
Modtager ikke flere ansøgninger Kreditkonsulent

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil