Leder til at sikre strategisk styring i Digitalisering & Drift

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 15. oktober 2026 Oprettet 2. oktober 2026

Vi søger en engageret, økonomisk velfunderet og strategisk leder til afdelingen Performance, Kvalitet & Risiko. Er du samtidig struktureret, datadrevet og dygtig til at kommunikere, så kan det meget vel være dig, som vi er på udkig efter.

Her får du en rolle tæt på ledelsen af ressort Digitalisering & Drift, hvor du, sammen med et erfarent team, skal løfte den strategiske styring til næste niveau gennem forbedret portefølje-, økonomi- og risikostyring samt strategisk og operationel ledelsesstøtte.

Ressort Digitalisering & Drift består af Jyske Banks tre IT-udviklingsenheder, Operations, Real Estate & Procurement, Koncernstøtte, samt Performance & Business Excellence, hvor denne afdeling er placeret.

Om rollen

Som leder for Performance, Kvalitet & Risiko, skal du være med til at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger på et oplyst grundlag, har styr på vores risikostyring og omsætter strategi til konkrete resultater. Du får det overordnede ansvar for at udvikle og vedligeholde de processer, værktøjer og indsigter, som understøtter ledelsens prioriteringer og beslutninger.

Du får bl.a. overordnet ansvar for:  

  • Design og eksekvering af governance- og prioriteringsprocesser for IT-udviklingsporteføljen. 
  • Udvikling af porteføljestyring til en datadrevet, automatiseret og strategisk enabler.
  • Økonomistyring af drift og udviklingsbudgetter i samarbejde med økonomifunktionen. 
  • Strategisk ledelsesstøtte gennem eksekvering af ledelsesårshjul

Dette skal udvikles i samarbejde med et engageret team på fem medarbejdere og en studentermedhjælper.

Din profil

Vi forestiller os, at du har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, styring og udvikling. Måske kommer du fra en rolle inden for PMO, strategi, porteføljestyring eller ledelsesstøtte. Det vigtigste er, at du trives med at skabe struktur i komplekse sammenhænge og motiveres af at gøre andre i stand til at nå deres mål.

Det er vigtigt, at du:

  • Motiveres af ledelse, der sætter retning og sikrer samarbejde på tværs
  • Formår at skabe relationer og samarbejde på tværs af fagområder og organisatoriske enheder
  • Kan omsætte komplekse data til klare konklusioner og handlingsorienterede anbefalinger
  • Arbejder struktureret og trives med at skabe overblik på tværs af organisationen
  • Motiveres af at understøtte ledelsesbeslutninger og skabe værdi gennem indsigt, analyse og tydelig kommunikation
  • Har erfaring med strategieksekvering (PMO/STO) og strategisk rapportering

Du får en hverdag med mange kontaktflader, hvor du skal kunne skabe retning, samle forskellige perspektiver og bidrage til, at komplekse beslutninger bliver mere enkle at træffe.

Afdeling og team

Afdelingen er en del af området Performance & Business Excellence, som udover ’Performance, Kvalitet & Risiko’ også består af afdelingen ’Business Excellence’, hvor bankens transformative agendaer inden for AI og proces excellence er forankret.

Området refererer til ressortdirektøren for Digitalisering & Drift.

Lokation

Stillingen kan besættes enten fra vores lokation i København eller Silkeborg. Der må forventes månedlig aktivitet på tværs af lokationerne, så du får gode muligheder for at opbygge relationer og samarbejde bredt i organisationen.

Ansøgning

I Jyske Bank mener vi, at diversitet skaber bedre beslutninger og relationer samt et mere dynamisk arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Ansøgningsfristen er den 15/10.

Lead HR Business Partner, Mette Rants Andersen, vil tage sig af din ansøgning i samarbejde med Områdedirektør, Na Ree Marie Ehrhorn Langmack. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Jyske Bank
Silkeborg, 8600 Silkeborg Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Mette Rants Andersen kontakt@finanskandidaten.dk
Ansøgningsfrist
15. oktober 2026 Leder til at sikre strategisk styring i Digitalisering & Drift

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil