Manager til Debt Collection i Jyske Finans

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 7. september 2026 Oprettet 19. august 2026

Har du solid erfaring med inkasso og lyst til at kombinere faglighed med ledelse? I Jyske Finans får du mulighed for at varetage ledelsen af Debt Collection og være med til at udvikle processer, systemer og samarbejder, så vi også fremover kan håndtere inkassosager effektivt, korrekt og med høj kvalitet. 

Om rollen 

Du får ansvaret for den daglige ledelse af vores inkassoteam i Jyske Finans.  

Din opgave bliver at sikre tydelig ledelse i hverdagen, sikre de nødvendige prioriteringer, skabe overblik og struktur samt udvikle samarbejdet i teamet. Du vil være tæt på driften og forventes at kunne bidrage fagligt, blandt andet i forbindelse med sparring og oplæring af medarbejdere.  

Der er ledelsesmæssig vilje til at investere i området, hvor ønsket er at skabe bedre systemer og processer for inkassoarbejdet fremadrettet. Du får derfor mulighed for at spille en central rolle i at omsætte nye tiltag til praksis i hverdagen i tæt samarbejde med relevante interne funktioner. 

Du skaber værdi i rollen, når teamet oplever tydelig prioritering og retning, når nye arbejdsgange bliver omsat til praksis, og når samarbejdet med forretningen understøtter en effektiv og ansvarlig håndtering af inkassosager. 

Dine primære opgaver er at: 

  • Lede inkassoteamet i hverdagen 
  • Sikre stabil drift og ensartet kvalitet i inkassobehandlingen 
  • Skabe struktur, klare prioriteringer og tydelige forventninger 
  • Understøtte effektiv oplæring og videndeling i teamet 
  • Bidrage til implementering og forankring af nye arbejdsgange og systemer 
  • Samarbejde med ledelse og interne interessenter på tværs af organisationen 
  • Udvikle teamets medarbejdere og deres kompetencer i takt med nye processer og systemer 

Om teamet 

Du bliver leder for et team af dygtige specialister inden for inkasso. Teamet håndterer både privat- og erhvervssager og har stor faglig indsigt samt et klart fokus på kvalitet og ansvarlig sagsbehandling.

Medarbejderne er fagligt dygtige, engagerede og pligtopfyldende. 

Din profil 

Vi forestiller os, at du har solid erfaring inden for inkasso og collections og kender hverdagen i et inkassomiljø. Du har enten erfaring som leder eller har haft en koordinerende rolle, hvor du har taget ansvar for opgaver, samarbejde og retning. 

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Har praktisk erfaring med inkasso og kan arbejde tæt på driften 
  • Trives med ledelse i et mindre team 
  • Kommunikerer klart og skaber tryghed gennem tydelighed 
  • Kan balancere hensynet til effektiv drift, faglig kvalitet og medarbejderudvikling
  • Formår at skabe fremdrift og få nye initiativer implementeret i praksis

Stillingen passer godt til dig, der enten allerede har erfaring som teamleder eller som har arbejdet som faglig koordinator eller lead og nu ønsker at tage næste skridt som medarbejderleder. 

Jyske Finans 

Jyske Finans er et datterselskab i Jyske Bank-koncernen med ca. 170 medarbejdere. Vi er blandt Danmarks største og mest erfarne selskaber inden for bil- og anlægsfinansiering. Vores hovedkontor ligger i Silkeborg og vi har desuden et kontor i Roskilde. 

Hos os møder du en kultur præget af sund fornuft, handlekraft, ligeværd og en uhøjtidelig omgangstone. Der er kort vej fra idé til handling, og du bliver en del af en organisation med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. 

Vi har samtidig en klar målsætning om at være en ansvarlig og bæredygtig forretning og arbejder løbende med at optimere både drift og ressourceforbrug.

Jyske Finans er en del af Jyske Bank-koncernen. Vi arbejder tæt sammen med banken om at skabe økonomisk tryghed og handlekraft for vores kunder.  

Ansøgning

I Jyske Bank koncernen mener vi, at diversitet skaber bedre beslutninger og relationer samt et mere varieret arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge. 

Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort motivation for, hvorfor netop denne rolle tiltaler dig. 

Ansøgningsfristen er den 7. september 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. 

Senior HR Business Partner Anni Bech Kristoffersen varetager rekrutteringen, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrerende Direktør Lars Aarup Jensen for en uforpligtende dialog.

Jyske Bank
Silkeborg, 8600 Silkeborg Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Finanskandidaten kontakt@finanskandidaten.dk
Ansøgningsfrist
7. september 2026 Manager til Debt Collection i Jyske Finans

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil