Motiveres du af at hjælpe mennesker i uvante og måske akutte situationer?
Motiveres du af at hjælpe mennesker i uvante og måske akutte situationer?
Og ønsker du at blive en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor sparring og kollegialt sammenhold vægtes højt?
Vi søger en ny kollega til vores husteam, der hjælper, når vores medlemmer anmelder skader på Husforsikringen. Teamet er en del af afdelingen Skadehjælp og består af 21 medarbejdere.
Flere og flere danskere vælger GF Forsikring som deres foretrukne forsikringsselskab, og det betyder, at flere har brug for vores hjælp. Vi er medlemsejet og sætter en ære i at yde empatisk og effektiv skadehjælp.
I Bygningsteamet er vi sammen ansvarlige for at modtage og behandle skader. Medlemmerne kontakter os typisk telefonisk, hvor du rådgiver med udgangspunkt i det enkelte medlemssituation og vurderer dækningen, så du sikrer den bedst mulige løsning for medlemmet og GF Forsikring. Du vil være sagsejer i de enkelte sager og have det fulde ansvar for sagsforløbet.
Du vil få et tæt samarbejde med dine kolleger i Skadehjælp og i særdeleshed vores specialister i fagteamet samt Bygningssupport.
Faglighed, sparring og sammenhold
Du bliver en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø med grundig oplæring og gode muligheder for sparring og udvikling.
Derudover får du:
- et socialt fællesskab med flere forskellige aktiviteter, du kan deltage i efter lyst og interesse
- mulighed for vekslen mellem arbejdsdage på kontoret og hjemme
- en arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed
- gode lønvilkår og arbejdsgiverbetalt pensionsordning
Der er tale om en vikarstilling i GF Huset i Odense.
Varigheden af vikariatet forventes at være til 31/3-2028.
Empatisk, serviceminded og nysgerrig
Vi lægger vægt på, at du
- er empatisk, selvstændig og har lyst til at gøre en forskel for vores medlemmer
- er imødekommende, tillidsfuld og kan sætte dig ind i den situation det enkelte medlem står i, samt vise overskud når der er behov for det
- har god energi, er nysgerrig og har lyst til at være med til at optimere vores processer
- kan bevare overblik, fokus og ro, når der er kø på telefonen
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med skadebehandling eller anden relevant erfaring, men det er ikke et krav.
Send din ansøgning
Hvis jobbeskrivelsen siger dig noget, har du mulighed for at blive en del af en særlig GF-kultur med tillid, passion og professionalisme.
Vi taler om den særlige "GF-ånd", som gør os til noget helt unikt. Vi lever efter princippet "overskud til hinanden", og her bliver du mødt med smil, et godmorgen på trappen og en åben og imødekommende stemning.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder Sophie Kallesøe på mail sopk@gfforsikring.dk.
Vi ansætter hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.
Der indkaldes til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.