Økonomimedarbejder - Koncernøkonomi

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 15. november 2026 Oprettet 29. oktober 2026

AL Sydbank søger en all-round økonomimedarbejder der kan lide at have mange bolde i luften. Da vi står midt i en fusion, vil det være en omskiftelig hverdag, som er præget af et mix af rutineopgaver og ad hoc-opgaver. Du vil være omgivet af dygtige og engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø.

Om stillingen

Koncernøkonomi består af 25 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Herning, København og Aabenraa. Du bliver en del af teamet AL Sydbank Finans og får en central rolle i håndteringen af bogholderiet i AL Sydbank Finans. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Kreditorbogholderi

  • Debitorbogholderi

  • Bankafstemninger

  • Fakturering af kunder

  • Afstemning af balancekonti

  • Administrative ad hoc-opgaver

Du vil indgå i teamets øvrige opgaver som bl.a. består i finansbogholderi, anlægsaktiver og månedsafslutning. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelingen og lægger vægt på faglig sparring, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø.

Der vil kunne forventes enkelte rejsedage til Aabenraa.

Om dig

Du er teamplayer og du sætter en ære i at være serviceminded overfor kunder, kollegaer og leverandører. Du har gode kommunikationsevner på dansk, både mundtlig og skriftligt. Du arbejder struktureret og effektivt.

Vi forestiller os, at du har erfaring med alle opgaver i et bogholderi. Du har erfaring med Excel og kendskab til D365 Business Central. Erfaring fra finans- eller leasingbranchen vil være en fordel, men ikke et krav.

Du bidrager med godt humør, og du trives i en - til tider - travl hverdag, hvor der er plads til gensidig fleksibilitet. Du arbejder selvstændigt, men forstår samtidig værdien af at bidrage positivt til samarbejdet på tværs af organisationen.

Bliv en del af noget nyt

AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. Vores mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling – for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos os bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater, og derfor bygger vi vores kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt

AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Det gør vi ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.

Vil du være med til at skabe AL Sydbank?

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Hanne Kehr på tlf. 2117 7902 eller kehr@al-bank.dk.

AL Sydbank
København SV, 2450 København SV Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Hanne Kehr 2117 7902 kehr@al-bank.dk
Ansøgningsfrist
15. november 2026 Økonomimedarbejder - Koncernøkonomi

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil