Operations & Innovation Officer til Servicecenter København i teamet for Andelsbolig

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 3. april 2026 Oprettet 9. marts 2026

Bliver du motiveret af at gøre en forskel for kunderne, kollegaerne og er service, kvalitet og effektivitet en del af dit DNA, er du måske vores nye spiller på holdet?

Vi kan tilbyde dig et job, hvor du får ansvaret for administrative opgaver inden for boligområdet og hvor du er med til at skabe mere tid til vores rådgivere.

Jobbet

Du vil i team Andel få et alsidigt job, hvor du udover at arbejde med opgaver som køb af andelsbolig, projektkøb, salgssager og omlægninger, også har mulighed for at bringe din viden i spil og bidrage til den kontinuerlige optimering af vores processer. Vi er stolte af vores faglighed, og ved at den service, vi leverer i hverdagen, giver rådgiverne i afdelingsnettet mulighed for at skabe endnu flere forretninger med bankens kunder.

Vi søger derfor en kollega, der er motiveret for at yde en god og professionel support og sagsbehandling til vores afdelinger. Du skal trives i en hverdag, hvor det til tider går stærkt, og have viljen til at tage ejerskab og ansvar for opgaverne samt for det gode samarbejde i teamet, hvor fællesskab er noget, vi værner om.

Privat

Servicecenter København Andel løser opgaver for bankens privatkunder indenfor andelsfinansiering samt gennemfører alt det administrativ i forbindelse med f.eks. køb, projektkøb, salg mv. Jyske Bank er netop blevet kåret til bedst i test på andelsbolig.

Vi har et tæt samarbejde med de øvrige Servicecentre i banken på både opgaveløsning og vidensdeling.

Afdelingen

I Servicecenter København er vi 56 medarbejdere. Vi er centralt placeret på Kalvebod Brygge med en fantastisk udsigt over Københavns havn og byen. Vi er fordelt med et boligkøbsteam, et andelsboligteam og et erhvervsteam.

Din profil

  • Du har relevant og solid bankfaglig viden og løser dine opgaver ud fra et forretningsmæssigt perspektiv.
  • Du har arbejdet med sagsbehandling af boligsager og kender til processen omkring andelsbolig og tinglysning.
  • Du fremmer og skaber forbedringer.
  • Du opsøger, udvikler og vedligeholder dine færdigheder med relevante læringsaktiviteter.
  • Du sætter en ære i at give gode kundeoplevelser.
  • Du har evnen til at lære nyt og er omstillingsparat.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker at besætte stillingen snarest muligt, så send din ansøgning afsted, hvis jobbet lyder som noget for dig. Vi forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Ansøgningsfristen for at søge jobbet er senest den 3. april 2026.

Jyske Bank
Kalvebod brygge 1-3, 1560 København Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Jan Dahlgaard 21293806
Ansøgningsfrist
3. april 2026 Operations & Innovation Officer

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil