Pensionsrådgiver til PensionDanmarks rådgivningscenter

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 23. marts 2026 Oprettet 27. februar 2026

Er du klar til at bringe din rådgivningserfaring i spil i en rolle med stor gennemslagskraft, høje ambitioner og 800.000+ medlemmer? Så er du måske den Pensionsrådgiver som vi søger til at forme fremtidens rådgivning.

Bliv en del af fremtidens rådgivningscenter 

Som pensionsrådgiver hos PensionDanmark bliver du en vigtig del af vores strategi ”Styrket rådgivning” – en indsats, der skal sætte helt nye standarder for medlemsoplevelsen. Vi er midt i en spændende udviklingsrejse, hvor vi skubber til rammerne for, hvordan rådgivning kan se ud i fremtiden. Det betyder, at du bliver en del af et rådgivningscenter, hvor vi arbejder målrettet med at indarbejde teknologi og AI til at automatisere det komplekse og frigive mere tid og nærvær i mødet med vores medlemmer.

I rådgivningscenteret bliver du en del af et engageret team på 32 kolleger, der hver dag arbejder for at skabe værdi og økonomisk tryghed vores medlemmer. Kulturen er præget af samarbejde, tillid og ansvar – et sted hvor alle bidrager med hver deres kompetencer, men altid med blik for helheden og fælles resultater. Du kan lære teamet bedre at kende i videoen her

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...…

du er en top‑performer fra bank eller pension- og forsikring, er certificeret pensionsrådgiver (IDD 5) – eller tæt på – og motiveres af at skabe resultater gennem rådgivning, der flytter mennesker og beslutninger. Du er vant til høje krav, tydelige performancemål og den professionelle kundedialog – og du vil bruge din erfaring i en rolle med reel betydning.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har dokumenteret succes med rådgivning i kunde- og økonomiske forhold og evner at omsætte indsigt til klare anbefalinger, der skaber handling.
  • trives i et performanceorienteret miljø, hvor kvalitet, effektivitet og kundeoplevelse går hånd i hånd – og hvor du selv tager ansvar for at levere på højt niveau, hver gang.
  • går forrest i samtalen, tager ejerskab for både rådgivningen og resultatet – og bidrager aktivt til at løfte teamets samlede niveau.
  • ser PensionDanmark som et attraktivt next step, hvor du kan bringe din bank- eller pension- og forsikringsfaglighed i spil.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur.

Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Yderligere information

Det får du hos os 

Din hverdag vil foregå på vores hovedkontor, på Langelinie Allé og du har en arbejdsuge er på 37-timer. Åbningstiden er fra kl. 8:00–18:00, og vagterne fordeles i teamet. Derudover tilbydes én ugentlig hjemmearbejdsdag.  

Som medarbejder i PensionDanmark får du også adgang til en række attraktive fordele, så som en økologisk kantine, sundhedstjek, fitnessfaciliteter og holdtræning samt sociale arrangementer, der styrker fællesskabet på tværs af huset. Herudover bliver du tilbudt attraktiv lønpakke samt en markedskonform pensionsordning. 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rådgivningsleder Ditte Macholm Frengler på tlf. 2559 6730 og e-mail: dmf@pension.dk, og du kan læse mere om et job hos PensionDanmark her. 

Vi glæder og til at høre fra dig 

Er du interesseret i stillingen, så send en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen samt dit CV til os snarest muligt og senest den 23. marts 2026.  

Ansøgninger behandles løbende og vil blive behandlet fortroligt. 

Ansøgningsfrist:

23-03-2026 

PensionDanmark
Langelinie Alle 43, 2100 København Ø Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Ditte Macholm Frengler 25596730 dmf@pension.dk
Ansøgningsfrist
23. marts 2026 Pensionsrådgiver

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil