Privatkundedirektør til Jyske Bank på Sydsjælland og Lolland-Falster
Vi søger to privatkundedirektører til hhv. Næstved og Nykøbing Falster, der ønsker ansvar for en afdeling med dygtige medarbejdere samt at blive en del af et tæt samarbejdende lederteam, der arbejder på tværs af Sydsjælland og Lolland-Falster.
Privatkundedirektørens ansvar og rolle
Jobbet er for dig, der ønsker at sætte retning, udvikle mennesker og bidrage til væksten i et markedsområde med gode kunderelationer, lokale samarbejder og et stort forretningsmæssigt potentiale.
Du får primært det daglige ledelsesansvar for enten Næstved eller Nykøbing F. og bliver samtidig en del af et stærkt lederteam med fire andre ledere. Sammen har I ansvaret for at skabe udvikling og resultater på tværs af markedsområdet med fokus på kunder, medarbejdere og forretning.
Du omsætter strategi til handling og sikrer, at forretningsmæssige ambitioner bliver til konkrete aktiviteter i hverdagen.
Rollen rummer både ledelse, faglig sparring og forretningsudvikling. Du bliver en vigtig sparringspartner for alle medarbejderne og bidrager til høj kvalitet inden for kredit, compliance og god rådgivning. Samtidig forventes det, at du styrker samarbejdet på tværs af Privat, Erhverv, Landbrug og Private Banking, så vi skaber de bedste løsninger for kunderne.
Du kan komme med en solid bankfaglig baggrund samt ledelseserfaring. Eller måske har du opbygget en solid erfaring og er klar til dit første lederjob. Uanset din baggrund, så er det vigtigt for os, at du kan skabe følgeskab. Du formår at sætte retning, skabe engagement og udvikle mennesker, samtidig med at du holder fokus på forretningen og de resultater, vi skal skabe sammen.
Du arbejder struktureret og har den faglige tyngde, der gør dig til en naturlig sparringspartner for medarbejderne. Samtidig er du nysgerrig, samarbejdsorienteret og motiveres af at finde løsninger på tværs af forskellige fagområder.
Vi forestiller os desuden, at du trives i en rolle med mange relationer og kontaktflader, og at du ser værdi i at være en synlig leder både internt og eksternt.
Lederteamet
I lederteamet arbejdes der tæt sammen om at udvikle markedsområdet. Vi har fokus på fælles resultater, høj faglighed og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, tillid og engagement er en naturlig del af hverdagen. Vi kommer kun i mål som team, når vi løfter i fællesskab.
Vores markedsområde
Du bliver en del af et markedsområde med 56 medarbejdere fordelt på fem lokationer: Nakskov, Maribo, Nykøbing Falster, Vordingborg og Næstved.
Da markedsområdet dækker flere lokationer, er det vigtigt, at du trives med at arbejde på tværs af geografi. Du får stor frihed i hverdagen, men også et ansvar for at være synlig, tilgængelig og nærværende over for medarbejderne i hele området. Det kræver derfor en del transport fra din side.
Du bliver også en vigtig repræsentant for Jyske Bank i lokalområdet. Vi samarbejder med en række virksomheder, netværk og sponsorer, og du forventes at udvikle eksisterende relationer samt opbygge nye. Du skal derfor have lyst til at netværke og deltage i forskellige arrangementer, der typisk foregår om aftenen og i weekenderne.
Rekrutteringsproces og næste skridt
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning senest den 23. oktober 2026. Fortæl os gerne om du har præference for at blive privatkundedirektør i Næstved eller Nykøbing Falster. Det er desuden et krav, at du kan fremvise et gyldigt kørekort.
Vi behandler ansøgninger løbende og ser frem til at høre fra dig. Hvis vi finder den rette kandidat, så forbeholder vi os retten til at lukke stillingen før fristens udløb.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Markedsdirektør Susan Søgren eller Senior HR Business Partner Lotte Hellensberg på. Læs mere om Jyske Bank her.
Mangfoldighed bidrager til vores opgaveløsning og fællesskab, derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge.