Privatkunderådgiver til Viby

Ansøg jobbet Løbende jobsamtaler Oprettet 23. oktober 2026

Vil du være med til at skabe fortsat vækst i en afdeling med høj trivsel, arbejdsglæde og ønske om udvikling ?

Vi søger en privatkunderådgiver til vores afdeling i Viby i det sydlige Aarhus. Afdelingen ligger centralt på torvet, og har et stort og attraktivt markedsområde, som dækker både storby og opland. Afdelingen er i positiv udvikling med god kundetilgang og klare ambitioner om fortsat vækst, som du får mulighed for at bidrage til.

Om afdelingen og teamet i Viby
Du vil blive en del af et team på ti rådgiverkolleger og en lokal kundemedarbejder. Kundemedarbejderne er en del af support i Østjylland, som har kundemedarbejdere fordelt i alle regionens afdelinger.

Omgangstonen i teamet er let, uformel og præget af, at vi gerne vil hinanden. Hos os vil du opleve god energi og højt humør, samtidig med at vi lægger vægt på faglighed og sparring. Trivsel er i højsædet, og det bidrager vi alle til. Kommer du i bil, er der mulighed for gratis parkering.

Vi har en spændende og varieret hverdag, hvor vi både byder mange nye kunder velkommen og har gode relationer til vores eksisterende kunder.

Mybanker har netop kåret Sparekassen Danmark som Bedste Bank i blandt andet Aarhus, og helt konkret afdelingen i Viby. Kåringen bygger blandt andet på kundernes valg af bank, hastighed og kvalitet i håndteringen af henvendelser, evnen til at tiltrække nye kunder samt feedback fra både kunder og Mybankers medarbejdere.

Kort om jobbet
Vi har et bredt og spændende kundegrundlag, så der er gode muligheder for enten at arbejde med eksisterende kunder, skabe nye kunderelationer eller kombinere de to dele. Stillingen kan tilpasses efter dine ønsker og erfaring.

Kunderne skal kunne mærke din interesse for deres liv og økonomi, og du skal kunne rådgive inden for alle forretningsområder, det vil sige bolig, pension og investering.

Vores dygtige kundemedarbejdere løser en lang række administrative opgaver og vil være en god hjælp og støtte for dig som rådgiver.

Vi forventer, at du bidrager med engagement, gåpåmod og gode ideer. Afdelingens resultater afhænger af, at vi sammen arbejder opsøgende over for både nye og eksisterende kunder.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide
Du kommer til at klare dig godt i dit nye job, fordi du:

  • er uddannet privatkunderådgiver. Din anciennitet og dermed erfaring fra en tilsvarende rolle er ikke afgørende.
  • har erfaring med helhedsrådgivning af privatkunder.
  • er åben, nysgerrig og skaber relationer.
  • er ambitiøs og motiveres af at skabe resultater.
  • bidrager til et positivt miljø i hverdagen.
  • handler og træffer beslutninger på baggrund af sund fornuft.
  • evner at skabe gode kundeoplevelser på højt niveau.

Interesseret ?
Du er velkommen til at kontakte Kenneth eller Simon i fortrolighed for at høre mere om jobbet, inden du uploader en motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.

Om sparekassen

Vi er Danmarks største sparekasse og blandt de fem største danske pengeinstitutter.

Vi arbejder ud fra værdierne ambitiøs, sund fornuft og tillid.
Læs mere om vores kultur, værdier og karrieremuligheder på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:


Kenneth Beck Sommer
Afdelingsdirektør
Tlf.: 86710091
Mobil.: 40149496
kbso@spard.dk

Simon Rasmussen
Souschef
Tlf.: 86710034
Mobil.: 61407539
sra@spard.dk

Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 82229520
Mobil.: 40255987
cb@spard.dk
Sparekassen Danmark
Viby J, 8260 Viby J Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Kenneth Beck Sommer 86710091 kbso@spard.dk
Ansøgningsfrist
Løbende jobsamtaler Privatkunderådgiver til Viby

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil