Privatrådgiver til Andelsbolig

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 15. september 2026 Oprettet 2. september 2026

Vil du være med til at videreføre og udvikle en af Danmarks fremmeste afdelinger for andelsboligfinansiering?

Jyske Bank er blandt de mest anerkendte aktører inden for andelsboligfinansiering i Danmark. Vores position bygger på høj faglighed, dyb specialisering og en rådgivning, der skaber tryghed og værdi for andelshavere i hele landet. Med afsæt i vores solide markedsposition og fortsatte vækst søger vi nu endnu en privatrådgiver, der vil være med til at fastholde og videreudvikle området.

Vi leder efter dig, der har et solidt fagligt fundament som privatrådgiver – og enten erfaring med andelsboliger eller en klar motivation for at specialisere dig inden for området.

Et dygtigt fagligt fællesskab midt i København

Du bliver en del af en specialiseret afdeling med privatrådgivere, som alle arbejder med finansiering af andelsboliger. Der er et højt fagligt niveau, et godt sammenhold og et fælles mål om at levere markedets bedste rådgivning til andelshavere. Vi er motiverede af at skabe tryghed gennem faglig og værdiskabende rådgivning.

Afdelingen er placeret i Jyske Banks moderne rammer i Glaskuben i København. Her arbejder vi tæt sammen med kolleger, som rådgiver andelsboligforeninger og øvrige beslutningstagere. Det giver os unikke forudsætninger for at udvikle vores løsninger, udveksle viden og sikre høj kvalitet i rådgivningen.

En rolle med specialisering, kundedialog og et godt netværk

Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel kultur, høj grad af fleksibilitet og et tydeligt fokus på læring og udvikling. Vi arbejder uden faste kundeporteføljer, så du skal trives med rådgivning og få energi af den direkte dialog. Det er en central del af rollen, og vi sikrer, at du hurtigt bliver tryg og sikker i opgaven.

Dine primære opgaver bliver at:

  • yde personlig og værdiskabende rådgivning til andelshavere i hele landet – primært via onlinemøder
  • arbejde proaktivt og nysgerrigt med kundernes behov og økonomiske muligheder
  • bidrage med at fastholde og udvikle afdelingens høje faglige niveau og markedsposition
  • repræsentere Jyske Bank over for eksisterende og nye samarbejdspartnere

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet privatrådgiver eller har tilsvarende erfaring
  • har interesse for – eller erfaring med – andelsboligfinansiering
  • trives i rådgivningsrollen og motiveres af dialogen med mange forskellige kunder
  • arbejder systematisk, er initiativrig og har lyst til at specialisere dig yderligere

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en værdi – både i vores opgaveløsning og i vores fællesskab – og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge.

Ansøgningsfristen er den 15. september.

Tag endelig en uforpligtende snak med Markedsdirektør Daniel Bøhlers på 24 61 80 59 eller via mail db@jyskebank.dk. Du kan også læse mere om Daniel på hans LinkedIn-profil.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jyske Bank
København, 1050 København Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Daniel Bøhlers 24 61 80 59 db@jyskebank.dk
Ansøgningsfrist
15. september 2026 Privatrådgiver til Andelsbolig

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil