Privatrådgiver til Svendborg
Kan du sikre så gode kundeoplevelser, at de kunder, du rådgiver, er klar til at give dig den højeste vurdering på kundetilfredshedsskalaen? Så står vi klar til at byde dig velkommen til en faglig og uhøjtidelig arbejdsplads.
Om rollen
Du rådgiver din egen portefølje af familiekunder om bolig, investering og pension. Sammen med kunden skaber du en plan for økonomien og følger aftalerne til dørs.
Du arbejder målrettet med skabe ambassadører, og du synes at det er spændende at arbejde med nye kundeemner.
Hvornår skaber du værdi?
Du skaber værdi, når kunden får overblik, en klar plan og ro i maven. Du spørger ind, udfordrer kunden og gør komplekse valg forståelige. Samtidig følger du op og bidrager til at udvikle forretningen.
Ydermere bidrager du til værdiskabelsen, når du
- rådgiver om kundens samlede økonomi
- tager initiativ til kontakt og følger aftaler til dørs
- opbygger nye kunderelationer
- samarbejder med kolleger og specialister om den bedste løsning.
Din profil
Du har erfaring med rådgivning af privatkunder og kan skabe overblik over kundens økonomi. Du behøver ikke kunne alt fra første dag, og du sørger for at følge dine anbefalinger helt til dørs.
Det understøttes af dine evner til at
- kommunikere klart og skabe tillid
- se både kundens behov og forretningsmuligheder
- arbejde struktureret med kontakt og opfølgning
- bidrage til samarbejdet og dele viden.
Afdeling og team
Du bliver en del af vores hold i Svendborg og Odense, som består af 40 engagerede medarbejdere. I Jyske Bank har vi en af markedets bedste produktpaletter inden for eksempelvis bolig og investering samt en række strategiske partnerskaber til at understøtte den forretningsmæssige udvikling.
Holdet i Svendborg er kendetegnet ved et engageret og mangfoldigt team, hvor fællesskab, faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi har en uformel tone, hjælper hinanden i en travl hverdag og skaber fleksibilitet – både for kollegaer og kunder. Her er der god plads til nye idéer, et smil på læben og fælles aktiviteter, og vi sætter pris på at løfte hinanden.
Jyske Bank
Jyske Bank er en nærværende stor bank. Vi tilbyder et godt fagligt miljø og et professionelt bagland, samtidig med at du er tæt på kunder og kolleger. Du får handlefrihed og ansvar for at omsætte din faglighed til værdi for kunderne.
Diversitet, inklusion og ligestilling
Jyske Bank ser diversitet som en vigtig faktor for bedre beslutninger, gode relationer og et inspirerende arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt for inklusion og lige muligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.
Lad os høre fra dig
Du søger jobbet ved at sende dit CV og en kort tekst om, hvorfor jobbet interesserer dig.
I din tekst vil vi også gerne høre:
- Hvornår synes du selv, at du har skabt en rigtig god kundeoplevelse?
- Hvordan skaber du værdi for en kunde, som ikke selv er helt klar over, hvad vedkommende har brug for?
Du behøver ikke skrive langt. Vi er mest interesserede i dine konkrete refleksioner og i at lære dig bedre at kende.
Har du spørgsmål, kan du kontakte markedsdirektør Lars Gustavsen eller privatkundedirektør Daniel Ross. Senior HR Partner Henrik Djernæs behandler din ansøgning sammen med Lars Gustavsen.
Ansøgningsfrist: 10. januar 2027
Kom tættere på Jyske Bank-koncernen
Læs mere om os på vores hjemmeside, Jyske Bank TV eller LinkedIn.