Product Manager til Digital Udvikling

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 27. september 2026 Oprettet 13. september 2026

“Det her er en rolle for dig, der brænder for at skabe gode digitale kundeoplevelser og trives med at skabe retning, overblik og sammenhæng i en kompleks hverdag. Du bliver en del af ledergruppen i Digital Udvikling og et naturligt bindeled mellem Digital Udvikling og resten af forretningen. Du får desuden mulighed for at bidrage til, hvordan vi vægter indsatser, samarbejder og skaber fremdrift – og dermed være med til at sikre, at vores digitale udvikling leverer størst mulig værdi for både kunder og forretning,” siger Christine Loft Hunderup, Chef for Digital Udvikling. 

Så hvad er det egentlig, du skal? 

Som Product Manager får du en central rolle i at skabe retning og fremdrift i Digital Udvikling. Du bidrager til at omsætte organisationens behov og ønsker til tydelige prioriteringer og til at sikre fokus på de vigtigste indsatser. Sammen med ledelsen og afdelingens Product Owners får du stor indflydelse på, hvordan kapacitet, roadmaps og indsatser hænger sammen – og på, hvordan Digital Udvikling bedst skaber værdi for forretningen og kunderne. 

Du skaber overblik og kvalificerer de rigtige prioriteringer 

Som Product Manager bliver du ansvarlig for at: 

  • Være strategisk sparringspartner og rådgiver for chefen og lederne i Digital Udvikling. 
  • Skabe overblik over kapacitet, estimater, roadmaps og backlog for strategiske opgaver i Digital Udvikling. 
  • Screene, estimere og kvalificere ønsker og behov fra forretningen samt sikre et oplyst prioriteringsgrundlag. 
  • Repræsentere Digital Udvikling i interne prioriteringsfora og synliggøre prioriteringsdilemmaer – uden selv at være beslutningstager. 
  • Være Single Point of Contact for udvalgte forretningsområder, og sikre en ensartet tilgang til arbejdsmetoder på tværs af Digital Udvikling. 
  • Sammen med lederne tage ansvar for løbende at udvikle de faglige kompetencer hos afdelingens Product Owners og sikre koordineringen mellem dem. 
  • Indgå i ledergruppen i Digital Udvikling og tage medansvar for ledelsesmæssige opgaver, fx inden for compliance, risikostyring samt sociale og faglige samlinger. 

Hvem er du? 

  • Du har en solid teknisk forståelse for digital udvikling og erfaring med agile arbejdsmetoder, fx Scrum eller Scaled agile. 
  • Du har tidligere arbejdet med digitale kunderejser og kan vurdere, hvordan digitale løsninger understøtter en positiv oplevelse og giver forretningsmæssig værdi. 
  • Du har en solid forretningsforståelse og kan se sammenhængen mellem strategi, forretningsmodel, processer og beslutninger. 
  • Du har erfaring fra en lignende rolle, og kendskab til pensionsområdet er en fordel. 
  • Du er god til at navigere på tværs af organisationen, håndtere forskellige interesser og skabe gode relationer gennem en åben og diplomatisk tilgang. 
  • Du arbejder struktureret og kommunikerer klart og møder nye opgaver og forandringer med nysgerrighed og et positivt, løsningsorienteret mindset. 

Din nye afdeling 

Du bliver en del af ledergruppen i Digital Udvikling og den udvidede ledergruppe i AI, Data og Digital. Derudover bliver du medlem af Product Manager-gruppen. Det giver dig en central placering i området og en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Du bliver samtidig en del af et fagligt miljø, hvor samarbejde, sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor der er plads til forskellige perspektiver. 

  

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA? 

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større. 

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder: 

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement 
  • Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer 
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde 
  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi 
  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring 

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?  

Fortæl os, hvorfor du er interesseret i jobbet ved at vedhæfte en kort motiveret ansøgning sammen med dit CV senest den 27. september 2026. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christine Loft Hunderup, Chef for Digital Udvikling på chu@pfa.dk.   

PFA
København, 1050 København Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Christine Loft Hunderup chu@pfa.dk
Ansøgningsfrist
27. september 2026 Product Manager til Digital Udvikling

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil