Psykologstilling med mulighed for praksisuddannelse

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 6. december 2026 Oprettet 3. november 2026

Psykologstilling med mulighed for praksisuddannelse
 

Vil du udvikle dig som psykolog, modtage løbende supervision og arbejde mod godkendelse af klinisk praksisuddannelse, samtidig med at du hjælper mennesker gennem nogle af livets sværeste perioder? Så er du måske vores nye kollega i PensionDanmarks psykologteam.

Et arbejde med mening – og faglig tyngde
Hos PensionDanmark møder du mennesker på tidspunkter i livet, hvor de har allermest brug for hjælp. Som psykolog spiller du en vigtig rolle i at støtte vores mere end 840.000 medlemmer, når de oplever udfordringer som stress, angst, depression, traumer, ADHD, eksistentielle og relationelle problemstillinger.

Vi gennemfører mere end 25.000 psykologkonsultationer om året og oplever en stigende efterspørgsel på psykologisk hjælp. Derfor udvider vi løbende vores team og søger flere dygtige kolleger, der vil være med til at sikre hurtig adgang til kvalificeret behandling og rådgivning.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • gennemføre psykologiske behandlingsforløb via online samtaler og med mulighed for fysiske samtaler
  • vurdere behov for og sikre relevant viderevisitation til andre tilbud i vores sundhedsordning eller hos eksterne parter
  • deltage i tværfagligt samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle om at skabe de bedst mulige forløb for medlemmerne

Psykologfaglig udvikling
Du bliver en del af et større og voksende psykologteam med erfaring fra blandt andet sundhedsvæsnet, privat praksis, PPR og forsikringsbranchen. Teamet spænder fra psykologer tidligt i karrieren til kolleger med mere end 20 års erfaring, hvilket giver dig adgang til faglig sparring, forskellige behandlingsperspektiver og værdifuld erfaring fra mange hjørner af psykologfaget.

Hos os får du blandt andet:

  • ugentlig supervision
  • en mentor, der hjælper dig godt fra start og understøtter din udvikling
  • tæt sparring med erfarne psykologer i hverdagen
  • mulighed for at drøfte komplekse sager i et trygt og hjælpsomt fagligt fællesskab
  • mulighed for fortsat faglig udvikling, også når din praksisuddannelse er i hus
  • en kultur præget af tillid, videndeling og en uformel omgangstone


Vil du lære teamet bedre at kende, er du velkommen til at besøge vores karriereside, hvor psykolog Anja fortæller mere om hverdagen.

 

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis ...

… du er autoriseret psykolog, som minimum er halvvejs i din praksisuddannelse (PPU) og har mindst ét års relevant erfaring med psykoterapi, psykologisk behandling eller rådgivning.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har interesse for online psykologisk behandling
  • trives med selvstændige behandlingsforløb i et struktureret set up
  • ser fordelen i at anvende digitale værktøjer som SilverCloud (CBT-baseret) og AI-understøttet notetagning, der frigiver mere tid til det kliniske arbejde med medlemmerne
  • møder mennesker med nærvær, ro og faglig nysgerrighed
  • bruger sparring aktivt og bidrager til fælles faglig udvikling
  • har lyst til at være med til at videreudvikle et psykologtilbud i vækst


Fleksibilitet og balance i hverdagen
For os hænger et godt arbejdsliv også sammen med gode vilkår og plads til livet uden for arbejdet. Derfor får du hos os en attraktiv lønpakke og fleksible rammer i hverdagen. Vagtplanlægning, sker i dialog med dig, og da i vores åbningstider ligger både dag, aften og i weekender, giver det mulighed for at tilrettelægge en arbejdsuge, der passer til din livssituation.

Hjemmearbejde er ikke en del af stillingen, da vi prioriterer det tætte tværfaglige samarbejde og den daglige faglige sparring i Sundhedshuset højt. Til gengæld får du et arbejdsmiljø, hvor kolleger og faglig støtte altid er lige i nærheden.

 

PensionDanmarks Sundhedshus
Du får din daglige gang i PensionDanmarks Sundhedshus i Vallensbæk. Sundhedshuset er et tværfagligt videnscenter, som samler mere end 100 sundhedsfaglige medarbejdere under ét tag.

 

Her arbejder psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og andre specialister tæt sammen om én fælles ambition: at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb for vores mere end 840.000 medlemmer.
 

Yderligere information

Er du interesseret i at blive en del af PensionDanmark, så send os dit CV med en kort motivation snarest muligt og senest den 6. december via ansøgningslinket. Vi screener og interviewer løbende.

Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i PensionDanmark, eller hvordan vores rekrutteringsforløb typisk ser ud, kan du læse mere på vores karriereside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog, teamchef Lene Seeberg på telefon 31785402 eller e-mail lsn@pension.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøgningsfrist:
06-12-2026 

PensionDanmark
Vallensbæk, 2625 Vallensbæk Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Lene Seeberg 31785402 lsn@pension.dk
Ansøgningsfrist
6. december 2026 Psykologstilling med mulighed for praksisuddannelse

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil