Rådgiver i Debitorservice – Gør en forskel for kunder og vær med til at udvikle vores processer

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 3. september 2026 Oprettet 7. august 2026

Er du typen, der motiveres af at løse komplekse problemstillinger? Kan du skabe overblik, samle mennesker om en fælles løsning og samtidig møde kunder med respekt – også når de står i en svær situation?

Så er du måske vores nye rådgiver.

Vi er Nordanias sikkerhedsnet

I Debitorservice arbejder vi med gældsinddrivelse for både privat- og erhvervskunder. Men vi ser ikke os selv som et traditionelt inkassoteam.

Vi er Nordanias sikkerhedsnet.

Det betyder, at vi ofte tager over, når sagerne bliver komplekse, falder uden for standardprocesserne eller kræver tæt koordinering på tværs af organisationen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, nysgerrighed og en oprigtig vilje til at hjælpe både kunder og kollegaer.

En rolle med to sider

Hos os bliver du en del af den daglige sagsbehandling, hvor du hjælper privatkunder med at finde realistiske og holdbare løsninger på deres gæld.

Samtidig får du en central rolle i at skabe forbedringer. Du følger projekter til dørs, sikrer fremdrift på delmål, koordinerer opgaver og samler de rette stakeholders, så idéer bliver omsat til konkrete resultater.

Samtidig kommer du ind i teamet på et spændende tidspunkt. Vi er i gang med at implementere et nyt system, som skal understøtte vores arbejde fremadrettet. Det betyder, at du får mulighed for at bidrage til nye arbejdsgange, stille spørgsmål til det vi plejer at gøre og være med til at sikre, at løsningerne fungerer i praksis.

Du skal derfor trives med at skifte mellem fordybelse i sagsbehandlingen og koordinering på tværs af teamet og resten af organisationen.

Dine opgaver

  • Behandle gældsinddrivelsessager for vores privatkunder, hvor det at finde ansvarlige og holdbare løsninger i dialog med kunden er en succes.
  • Identificere forbedringsmuligheder, koordinere indsatser og sikre, at gode idéer bliver omsat til løsninger, der virker i hverdagen.
  • Samarbejde bredt på tværs af organisationen.
  • Bidrage til udvikling af processer og best practice i et område med mange manuelle arbejdsgange.

 

Hvem er du?

Vi tror ikke, at der findes én rigtig baggrund.

Du kan komme fra kundeservice, finans, leasing, projektkoordinering eller et helt andet område. Erfaring med gældsinddrivelse er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er dit mindset.

Vi forestiller os, at du:

  • Motiveres af at hjælpe mennesker og finde løsninger.
  • Har erfaring med kundeservice på et højt niveau.
  • Trives med de svære samtaler og formår at håndtere konflikter professionelt, roligt og respektfuldt.
  • Er god til at skabe tillid – også når dialogen er udfordrende.
  • Har erfaring med koordinering og projektarbejde.
  • Er struktureret og følger op på opgaver og deadlines.
  • Er nysgerrig og kan navigere i komplekse processer.
  • Skaber relationer og samarbejder med mange forskellige interessenter.
  • Er ærlig, direkte og tager ansvar for både dine opgaver og dine kolleger.

 

Derfor vil du trives hos os

Vi tror på frihed under ansvar og har stor tillid til hinanden.

Vi løfter som et hold, hjælper hinanden når opgaverne bliver komplekse og deler gerne både erfaringer og et godt grin undervejs. Vi har en uformel omgangstone, værdsætter ærlighed og sætter pris på kollegaer, der siger tingene, som vi oplever dem – altid med respekt!

Hos os får du mulighed for både at gøre en forskel for kunder, der har brug for en holdbar løsning, og for at præge den måde vi arbejder på i fremtiden.

Vi leder efter den rette person – ikke et bestemt antal års erfaring. Derfor hører vi gerne fra dig, uanset om du er i starten af din karriere eller kommer med mange års erfaring. Løn aftales efter kvalifikationer.

Interesseret?

Ansøg gerne snarest, da vi afholder interviews løbende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mie Birck Jensen, Head of Debt Collection ASFI, DK: +45 29 80 82 33 / miebj@nordania.dk

 

 

Danske Bank
Birkerød, 3460 Birkerød Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Mie Birck Jensen +45 29 80 82 33 miebj@nordania.dk
Ansøgningsfrist
3. september 2026 Rådgiver i Debitorservice – Gør en forskel for kunder og vær med til at udvikle vores processer

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil