Rådgivningscenterdirektør til Hvidovre
Rådgivningscenterdirektør, Hvidovre
Bliv en del af vores Advisory Network som Rådgivningscenterdirektør i Hvidovre.
Du får ansvaret for et dynamisk center med 18 ansatte, og er med til at forme, hvordan vi skaber stærke relationer til privatkunder og sikrer, at de får den rådgivning, de har brug for til at træffe velinformerede økonomiske beslutninger ved hjælp fra vores rådgivningsværktøj, Panorama.
Rollen giver dig mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer, samtidig med at du gør en meningsfuld forskel for både medarbejdere og kundeoplevelsen.
Det skal du arbejde med
Som Rådgivningscenterdirektør i Hvidovre skal du lede et team med fokus på at levere rådgivning af høj kvalitet til privatkunder. I tæt samarbejde med kolleger på tværs af banken skal du sikre, at kunderne får helhedsorienteret rådgivning og støtte til deres bankbehov, samtidig med at der opbygges langvarige relationer.
Din ledelse bliver afgørende for at skabe et samarbejdende og engagerende miljø, hvor dit team kan trives og udvikle sig. Udover Rådgivningscenteret i Hvidovre vil du ligeledes have ansvaret for vores mødecenter i Rødovre, som er en del af dine 18 nye kollegaer.
Skabe en stærk og engagerende teamkultur, der fremmer samarbejde og succes.
Forandringsledelse via ADKAR som sikrer hurtige og succesfulde implementeringer
Sikre høje standarder for servicekvalitet og kundetilfredshed ved bl.a. sammøder, stærk træningskultur og Værdiskabende Kundedialog
Udvikle teamets mål i tråd med afdelingens målsætninger
Støtte teammedlemmer gennem coaching, performance management og karriereudvikling
Føre tilsyn med kunderådgivning og muligheder for krydssalg inden for privatkundeområdet samt have den ansvarlige rolle for kreditbeslutninger.
Selvstændigt arbejde med rekruttering af nye medarbejdere
Om dig
Dokumenteret ledelseserfaring med personaleansvar inden for bank.
Stærke kompetencer inden for personaleledelse og flair for at rekruttere og udvikle medarbejdere.
Teamorienteret tilgang og evne til at skabe et positivt arbejdsmiljø
Erfaring med kunderådgivning eller relationsstyring
Kendskab til produkter og services inden for privatkundeområdet
Fremragende kommunikationsevner i dialogen med kunder og kolleger
Certificeret indenfor bolig, investering og pension
Tidligere erfaring som Rådgivningscenterdirektør eller i en lignende kundevendt lederrolle indenfor bank vil være en fordel.
Det tilbyder vi dig
Du vil arbejde efter en hybrid model med 3 til 4 dage om ugen på kontoret, hvilket understøtter samarbejde og opbygning af kultur. Vi tilbyder omfattende læringsmuligheder og mentorprogrammer, der understøtter din fortsatte udvikling som leder.
Du får mulighed for at videreudvikle din karriere i vores voksende Advisory Network, samtidig med at du gør en reel forskel for kundeoplevelsen i en af Danske Banks store filialer i Danmark.
Er du klar til næste skridt?
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis denne mulighed matcher dine karriereambitioner. Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Lars Ahrens Hansen på lahan@danskebank.dk.
Send din ansøgning senest den 14. oktober 2026. Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi gennemgår ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt.